Kategorier
Musiknyheder

Kim Larsen tilbage på Kielgasten

Kim Larsen giver i morgen en lidt speciel koncert – både hvad angår koncertens størrelse og selve spillestedet. Sammen med bandet Kjukken dukker han op på Holstebro-spillestedet Kielgasten, som i 1989 også lagde navn til et af Larsens egne projekter.

Gennem årene har Kim Larsen ofte spillet på Kielgasten, og han gjorde brug af det specielle navn, da han i slutningen af 1980’erne arbejdede på en musical med blandt andre Erik Clausen, Allan Olsen og Leif Sylvester. Både forestillingen, albummet og et af numrene fik navn efter koncertstedet i Holstebro, som Kim Larsen vender tilbage til torsdag. Kielgasten genåbnede for nylig i nyrestaureret form, og her spiller Kim Larsen for blot 400 publikummer ved sin første intimkoncert i mange år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.