Spørgsmål: Popsang om kvindemord

Hej Tor
Jeg søger en (engelsk) sang, som lyder som en pæn ballade, men som også er en slags mordgåde/krimi. Det er i hvert fald noget med en ung kvinde, der er blevet slået ihjel. Den er fra 1991/1992 eller lige deromkring, for det passer med hvornår jeg gik på efterskole.
Mvh. Camilla

Hej Camilla
Noget af det gode ved at få spørgsmål som dette er, at jeg også selv får genopdaget sange, der har været gemt af vejen i mange år. Og det var længe siden, jeg selv havde hørt Richard Marx’ ”Hazard”, som handler om en fyr, der prøver at bedyre sin uskyld, da han kommer under mistanke for at have slået en kvinde ihjel. ”Hazard” er rigtigt nok fra 1992, og den kom i forlængelse af hans tidligere hits som ”Endless Summer Nights” og ”Right Here Waiting.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Leave a Comment