Spørgsmål: Salaaaaami

Hej Tor
Ved frokosttid nynner min mand nogle gange et par linjer fra en sang, hvor han synger ”Salami, salami-salami-salami”. Om det er en fordanskning af en operette eller noget andet, ved vi ikke, men det ved du måske?
Kh. Lisbeth

Hej Lisbeth
Hvis jeg tænker på den samme sang, som din pølseglade mand, så er det nummer med Gustav Winckler, som i omkvædet godt kan give nogle operette-associationer, som du er inde på. Sangen ”Salami” var med i Melodi Grand Prix i 1966, men landede på sidstepladsen. Du kan høre Gustav Wincklers sang, hvor Niels-Henning Ørsted Pedersen i øvrigt spiller bas, på Youtube.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Leave a Comment