Musikbrevkassen.dk

I denne uge er det 25 år siden, verden første gang hørte en af pophistoriens smukkeste sange. Cyndi Lauper og hendes musikere havde i måneder arbejdet på at skrive, arrangere og indspille hendes debutplade. Det hele var egentlig på plads, da produceren anmodede om en enkelt sang mere, så Cyndi og en af de andre musikere blev i studiet efter lukketid for at knokle videre. I en tv-oversigt havde hun set omtalen af en ældre film om en mand, der opfinder en tidsmaskine, og filmtitlen Time After Time satte sangskriverprocessen i gang. Alle andre sange på debutpladen var blevet til gennem en proces med udkast og demoversioner, men med Time After Time var der ikke tid til andet end at gå direkte i studiet. Når man hører det store hit fra 1984, er det således Cyndi Laupers første fortolkning af den dengang helt nyskrevne sang.

Cyndi Lauper har for nylig annonceret, at hun optræder på Train i Århus i juni, og billetterne blev sat til salg tidligere på ugen.

Umiddelbart skulle man mene, at et dansksproget band ville have begrænsede muligheder for at skaffe koncertaftaler i udlandet, men tv-2 har flere gange underholdt publikum uden for de danske grænser, blandt andet i London i efteråret. Nu er de på vej til Frankrig for at give deres allerførste koncert i Paris – men det er nu ikke første gang, gruppen tager livtag med byernes by.

For 25 år siden klagede Steffen Brandt sin nød med linjer som ”Jeg gider ikke sejle omkring i den her natklub de kalder Paris” og ”Jeg vender mig i lumre togkupeer, trækker vejret let igennem Frankrig og jeg længes hjem”. Sangen Gare du Nord, der er opkaldt efter en byens store banegårde, slutter dog med ”Åh Paris, jeg savner dig igen”. De danske koncertgængere i Paris bliver derfor næppe fornærmede på byens vegne, hvis den er med på repertoiret på lørdag på det berømte spillested Elysée Montmartre.

Hej Musikbrevkassen
Jeg har igennem flere måneder gået og funderet og sonderet vidt omkring om en sang (dance/tecno nummer) måske 2-3 år gammelt og måske et sommerhit, hvor der i omkvædet synges “Oh julia oh julia” et virkeligt hurtigt nummer der får een helt op på dupperne. Kan I hjælpe mig med at finde solisten/DJ’en og hvad nummeret hedder?
Mvh Michael Danry

Hej Michael
Jeg tror, det er et italiensk dancehit, du tænker på. Det er egentlig fra 2003, men der gik et par år, før det for alvor nåede til Danmark. Sangen hedder ikke Julia, men Giulia, og er med DJ Lhasa, der også er kendt for coverversioner af blandt andet Heaven Is a Place On Earth og Together Forever. Du kan høre to forskellige versioner her og her.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Hej Tor
Jeg har fået til opgave af en internetløs kammerat af find en udgivelse af Sir Henry (& His Butlers?), hvor der en sang med titlen “Karl Åge 40 år ” eller “Svend Åge 40 år” (han er ikke sikker på det). Jeg har googlet løs, men alle sangtitler på nær én er på engelsk. Kammeraten mener at det er en temmelig ny udgivelse af Sir Henry.
Mvh Jesper

Hej Jesper
Jeg har fået assistance af Ole Bredahl, der siden starten har været omdrejningspunktet i Sir Henry, og han peger på nummeret Orla Jensen Danmark, som gruppen indspillede for et par år siden. Den havde pæn succes på både Dansktoppen og Top Charlie-listen, og Orla Jensen Danmark findes på opsamlings-CD’en “Top Charlie” fra 2007.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Da der i starten af 1990’erne blev vendt op og ned på rocken, hed bannerførerne Nirvana. I slipstrømmen på dem kom et andet Seattle-band, hvis debutplade og mesterværk Ten med sange som Alive og Jeremy gjorde navnet Pearl Jam kendt. Tidligere havde de kaldt sig blandt andet Mookie Blaylock, og der gik flere historier om, hvor det nye navn stammede fra.

Forsanger Eddie Vedder fortalte – ukorrekt – i et tidligt interview, at det kom fra hans indianske bedstemor Pearl, der var kendt for at lave en særlig slags kaktussyltetøj, dvs. en “jam”. Senere erkendte bandmedlemmerne dog, at navnet blot var det simple ord ”pearl”, der efter en koncert med Neil Young, hvor musikerne improviserende jammede med hinanden, blev sat sammen med ”jam”. Gennembrudspladen Ten genudgives mandag d. 23. marts i fire versioner med DVD’er, notesbøger, ny produktionslyd og unplugged-optagelser.

Det var en pludselig indskydelse den 14. marts 1969, der gjorde, at John Lennon og Yoko Ono få dage senere blev gift i Gibraltar, efterfulgt af hvedebrødsdage i Amsterdam. Tiden omkring brylluppet fik et blivende mindesmærke, for begivenhederne blev til sangen The Ballad of John and Yoko, som blev udsendt allerede i maj samme år.

Det var egentlig mere et John & Paul-nummer end en decideret Beatles-indspilning, for det hele gik så stærkt, at George og Ringo ikke nåede at være med i studiet. McCartney og Lennon indspillede derfor sangen på egen hånd, blandt andet med McCartney som trommeslager. John og Yoko ville på fredag have kunnet fejre deres 40 års bryllupsdag.

Den seneste uge har man kunnet følge en bizar kamp i medierne mellem de hidtidige medlemmer af Big Fat Snake. De to stiftere Peter Viskinde og Anders Blichfeldt skændes om, hvem der har smidt hvem ud af bandet, og hvem der kan spille videre under navnet Big Fat Snake. En tidligere bassist har endda hævdet, at det er ham, der altid har haft tilnavnet Big Fat Snake på grund af venners kommentarer i diverse omklædningsrum. Gruppens navn kan dog også spores tilbage til Bob Dylan-sangen Wiggle Wiggle fra 1990, hvor han afslutningsvis synger ”Wiggle wiggle wiggle, rattle and shake, wiggle like a big fat snake”. Og for tiden spræller musikerne ganske som i Bob Dylans ”dåbssang”.

Rockgruppen U2 har lige siden 1980’erne haft succes med at gå egne veje, og nu har de endda fået opkaldt en vej efter sig. I forbindelse med lanceringen af gruppens nye plade No Line in the Horizon fik U2 i sidste uge opkaldt en gade i New York efter sig – hvilket egentlig er lidt paradoksalt for en gruppe, der blandt sine største hits har Where the Streets Have No Name. Dengang var inspirationen for forsangeren Bono, at man i Belfast kan sige meget om folks religion og deres indtægt, så snart man ved, i hvilken gade og på hvilken side af vejen, folk bor. Det gav ham idéen om en by, der ikke stempler folk, fordi gaderne ingen navne har. Men lige for tiden bærer en lille gade på Manhattan navnet U2 Way.