Musikbrevkassen.dk

Siden 1970’erne har ”Grease”-universet begejstret publikum med musical, film og musikudgivelser, der alle kredser om ungdom, forelskelser og kappestrid på den amerikanske skole Rydell High. Den oprindelige musical er fra 1971, men rigtigt kendt blev ”Grease” for alvor i filmversionen fra 1978 med Olivia Newton-John som Sandy og John Travolta som Danny. Senere fulgte den mindre succesfulde ”Grease 2”, som med nye elever byggede videre på stemningen fra den oprindelige film, og nu er der hele to nye projekter på vej, som begge foregår før den populære film. Idéen har været luftet tidligere, men planerne har skullet skifte hænder, før de nu er sat rigtigt i søen. Det amerikanske medie Variety kunne forleden berette, at tv-tjeneste Paramount Plus har bestilt serien ”Grease: Rise of the Pink Ladies”, og Paramount Plus kommer også til at vise den nye Grease-film ”Summer Lovin”. Serien skal fortælle historien om, hvordan pigekliken Pink Ladies med Rizzo, Jan, Marty og Frenchy fra ”Grease”-filmen fandt sammen og blev det seje slæng på Rydell High, længe før den pæne pige Sandy ankom til skolen. Filmen ”Summer Lovin” bliver ligeledes en prequel, det vil sige en historie, der kronologisk går forud for den oprindelige film, men her er det Sandy og Dannys sommerferieforelskelse før skolestart, der er omdrejningspunktet.

Titlen ”Summer Lovin” er hentet fra sangen ”Summer Nights”, der modsat flere af filmens store hits som ”You’re the One That I Want” og ”Hopelessly Devoted to You” rent faktisk stammer fra den musical, der var forlæg til filmen. ”Summer Nights” tiltrak sig dog uheldig opmærksomhed for nogle år siden, for når tiderne skifter, er der visse sangtekster, der kommer til at stå i et andet skær. I 2016 viste den amerikanske tv-kanal Fox ”Grease” som live-transmitteret tv-musical fra ende til anden, og for at komme bornerte og mindreårige seere i møde var teksterne justeret en anelse her og der. For eksempel var sangen ”Greased Lightning” omskrevet flere steder, så linjen “the chicks’ll cream”, der bedst kan oversættes til “tøserne vil komme i bukserne” elegant blev ændret til “the chicks’ll scream”, så pigerne i stedet blot vil hvine af fryd – og fyrenes bil blev ikke kaldt en ”pussy wagon”, men en ”dragon wagon”. Og netop fordi en ny tid skulle afspejles i de modererede tekster, faldt det visse seere for brystet, at ikke også ”Summer Nights” fik en overhaling. Drengene tigger for at vide, om Danny har været i seng med sin sommerflirt og synger den velkendte linje “Tell me more, tell me more, did she put up a fight”. Spørgsmålet om, hvorvidt pigen gjorde modstand, emmer ikke ligefrem af samtykke og gensidig respekt fra fyrene i Dannys slæng, T-Birds, og det kunne man med fordel have omskrevet, når man nu alligevel var i gang, mente nogle Fox-seere dengang.

Hvor meget der rent faktisk skete eller ikke skete mellem Sandy og Danny i den famøse sommerferie, får vi måske svar på, når forløberfilmen ”Summer Lovin” er klar.

På søndag slutter årets Tour de France, som herhjemme vil blive husket både for folkefesten langs de indledende etaper i Danmark, for de danske etapesejre og for Jonas Vingegaard i den gule førertrøje. Der har næppe været så stor dansk begejstring, siden Bjarne Riis i 1996 vandt Tour de France, hvor musikeren Anne Dorte Michelsen tilføjede sin egen hyldest til den massive fejring med sangen ”Bjarne i den gule trøje”. I bogen ”Under en åben himmel” fortæller den musikalske Tour de France-entusiast, at det sjoveste, hun har oplevet i sin karriere, faktisk ikke handlede om musik, men om den opgave hun fik i 1996, da Berlingske Tidende hyrede hende til at rapportere fra Frankrig under Tour de France. Bjarne Riis vandt niende etape og erobrede samtidig den gule førertrøje, som han beholdt hele vejen til Paris i 21. etape. Selvom Anne Dorte Michelsen ikke var sendt til Frankrig som musiker, men som cykelsportsbegejstret tekstforfatter, så kunne sangskriveren i hende ikke holdes i ro den dag, fortalte hun forleden til BT:

”Han kom i gult oppe i Sestriere, og det var der, jeg skrev sangen. En aften skulle vi hen til rytternes hotel, og der havde jeg sagt det til en af journalisterne: ‘Jeg har sgu skrevet en sang’. Og så var der en, der havde taget en guitar med. ‘Kan du ikke lige synge den sang, du har lavet til Bjarne?’ Så spillede jeg den der”.

At få udgivet en sang tog dengang længere tid end her i streamingens tidsalder, men Berlingske Tidende bragte teksten til hendes sang på forsiden af avisen, den dag Bjarne Riis kom hjem, og da han blev hyldet i Tivoli, gik Anne Dorte Michelsen også på scenen og sang ”Bjarne i den gule trøje”.

”Det var så sindssygt, fordi alle folk sang med, selvom ingen kendte den. Den var aldrig blevet udgivet eller spillet for nogen. Den blev først indspillet året efter. Det var utroligt, den kunne blive så sort et hit uden at eksistere som en indspillet sang. Jeg har tit undret mig”, forklarede hun i BT.

I år har Jacob Haugaard til Ekstra Bladet fortalt, at han har skrevet en ny sang på melodien til sit gamle hit ”Ingeborg” – fordi det ligger så dejlig tæt på ”Vingegaard”.

Hej Tor
På P4 i lørdags d. 9.7 mellem kl 11 og 12 hørte jeg en dejlig sang på svensk. Omkvædet var : Tá mig tilbage (på svensk) – tror jeg. Da jeg søgte på den, kom bla Nik og Jay op. Jeg tror, at programmet var en ferieafløser for Sara og monopolet, men der var nogle tekniske problemer, så måske var nummeret ikke på den oprindelige playliste. Jeg synes, at der er nogle nye svenske supernumre ,der bliver spillet en del for tiden. Jeg håber, at du kan hjælpe mig.
Mvh Grethe Buus Christensen

Hej Grethe
Det kan jeg heldigvis godt – selvom jeg ikke kan forklare, hvorfor netop den sang ikke figurerer på listen over musik, P4 spillede den dag. Det er sangeren Darin, som i mere end 15 år har været et af de store navne i Sverige, og af og til er hans musik også dukket op her i Danmark. Nummeret, du hørte, er fra 2015 og hedder helt simpelt “Ta mig tillbaka”.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Hej Tor
Ganske få ledetråde, men jeg håber du husker bedre end jeg: Ca. 1990, en lidt jazzet sang om ikke at gide spise kartofler hele tiden, men savne kød. Vil gerne finde den for at drille min kone, der prøver at ”tage kødet fra mig”.
Mvh. John

Hej John
Der er nok grænser for hvor mange sange, der kan passe på den beskrivelse, så det er formentlig den danske jive-gruppe Tintin og Hårtørrerne, du leder efter. De udgav i 1989 singlen ”Meat”, som blandt andet rummer linjerne ”I wanna eat meat, put it in my stomach seven days a week eight hours a day. I wanna eat meat, put it in my stomach, if you serve potatoes I’ll throw it away”. Du kan høre en liveversion af sangen på denne gamle tv-optagelse.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Hver eneste dag bliver der oploadet videoer til Youtube, som med det samme forsvinder i glemslen, men af og til sker det, at en video går Jorden rundt, fordi man aldrig har set noget lignende. Det skete i disse dage for præcis ti år siden, for den 15. juli 2012 landede en koreansk musikvideo på Youtube. ”Gangnam Style” med rapperen Psy blev i løbet af få måneder et globalt fænomen, især fordi sangen blev ledsaget af en farvestrålende og underholdende musikvideo, hvor en af overraskelserne var en medfølgende dans, der mindede om hesteridning og lassokast. Det var Psy selv, der hen over nogle måneder udviklede den mærkværdige koreografi for at kunne tilføre sin nye sang noget opsigtsvækkende, fordi det i Sydkorea i forvejen var almindeligt med særlige danse til udvalgte sange. Titlen ”Gangnam Style” refererer til det fashionable og luksuriøse Gangnam-område i Sydkoreas hovedstad Seoul, og med undtagelse af ganske få engelske ord er hele teksten på koreansk. Det var således ikke planen at tale til et publikum uden for hjemlandet, men nummeret og ikke mindst musikvideoen spredte sig hurtigt som en steppebrand ud over landegrænser og til områder, hvor der bestemt ikke var tradition for koreansk pop på det tidspunkt. Allerede i september opnåede ”Gangnam Style” at blive videoen med flest likes i Youtubes historie, i november var den med 800 millioner afspilninger den mest sete Youtube-video nogensinde, og inden juleaften i 2012 passerede den som den første video nogensinde en milliard visninger.

Psy var allerede et kendt navn i Sydkorea, da ”Gangnam Style” udkom, men han fik travlt med at rejse verden rundt for at ride med på den bølge af succes, som det uventede hit gav ham. Den massive opmærksomhed til ”Gangnam Style” gjorde det dog samtidig svært at følge op med noget, der bare tilnærmelsesvis kunne skabe samme virak, men på trods af disse præstationsproblemer er han i dag stolt af ”Gangnam Style” som sit ”største og vildeste trofæ i mit liv”, som han beskrev det i et AFP-interview tidligere på sommeren: ”Når jeg optræder, er den mit stærkeste våben”.

Hej Tor
Måske kender du den franske sang “La ballade des gens heureux”, men jeg kan huske den også på dansk. Kan du hjælpe med at finde denne?
Mvh. Karen L.

Hej Karen
Jagten på en dansk version af Gerard LeNormans “La ballade des gens heureux” fra 1975 har jeg faktisk været på en gang tidligere – for efterhånden en del år siden. Allerede i 1976 kom der to danske udgaver. Duoen Jan & Kjeld lagde sig tæt op ad indholdet i den franske tekst på “Så lykkelige som vi” med tekst af Johnny Reimar, mens visesangerinden Ingerlise Gaarde kendt fra Bakkens Hvile udgav den med titlen “Det gamle Nørrebro”.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

I dag begynder kvindernes fodbold-EM, som afholdes i England i de kommende uger, og heldigvis er det danske landshold med i turneringen. På fredag spiller Danmark første kamp mod Tyskland, og senere følger Finland og Spanien – og forhåbentlig flere modstandere efter den indledende runde. Under herrernes EM sidste år skabte den musikalske komikerduo Lidt Til Lægterne en stribe underholdende hyldestvers til spillerne, og i år har de ligefrem fået lov til at levere den officielle slagsang med titlen ”Vi(k)vinder EM”, der ligesom sidste år primært består af ordspil og muntre forvanskninger af spillernavnene.

Hvis nogen i den kommende tid føler en tilsvarende inspiration, så er der i øjeblikket mulighed for at komme med input til det, der skal blive til herrelandsholdets officielle VM-sang senere på året. DBU og Carlsberg efterlyser nemlig fansenes idéer til, hvad teksten skal handle om, hvorefter mere professionelle kræfter samler det hele. Musikken skal leveres af Burhan G, Ankerstjerne og Nicolai Seebach, og med i tekstarbejdet har de Jarl Friis Mikkelsen, som er en decideret veteran ud i fodboldslagsange. Jarl Friis Mikkelsen stod sammen med musikeren Michael Bruun bag Gunnar Nu Hansens ”Rap Nu”, og derfor fik makkerpar i 1986 mulighed for at lave slagsangen over dem alle, ”Re-Sepp-Ten”. Også dengang bad man folket om hjælp til teksten i form af konkurrencen ”Syng dig til Mexico” i Ekstra Bladet. Der kom masser af forslag til tekstlinjer af svingende kvalitet, som Jarl Friis Mikkelsen kombinerede med sine egne idéer, hvilket gjorde ”Re-sepp-ten” til det nu legendariske kludetæppe af metaforer og eventyrreferencer.

I 1998 var Jarl Friis Mikkelsen og Michael Bruun på spil igen, da de sammen med Søren Rasted fra Aqua skrev VM-sangen ”Vi vil ha’ sejren i land”. Bruun gik bort sidste år, men Jarl Friis Mikkelsen er på spil endnu en gang, når folkets forslag til tekstlinjer skal stykkes sammen til en ny fodboldsang senere i år. Om Dodo Gad fra Dodo and the Dodos også dukker op ligesom i 1986 og 1998, er der endnu ingen meldinger om.

Han havde allerede i tidligere interviews fortalt, at det var hans yndlingssang, men Uffe Ellemann-Jensen gav ”What a Wonderful World” en særlig placering i programmet ”Det sidste ord”, som blev sendt på TV 2 søndag aften. Tv-værten Mikael Bertelsen interviewer i en særlig serie kendte danskere om deres liv ud fra en klar aftale om, at programmet først vil blive sendt efter deres død, og at interviewet således vil komme til at stå som deres sidste ord – formuleret i levende live, men gemt som en sidste samtale efter døden. Afslutningsvis i programmet forlod Mikael Bertelsen studiet og lod den tidligere udenrigsminister få kameraet for sig selv, så han på egen hånd kunne runde udsendelsen af. Og efter at have takket seerne for at have lyttet til, hvad han havde at fortælle, brød Uffe Ellemann-Jensen ud i sang og rundede det posthume program af med Louis Armstrong-klassikeren ”What a Wonderful World”.

Louis Armstrong var en markant skikkelse på jazzscenen allerede i 1920’erne, men ”What a Wonderful World” var blandt de sidste sange, han indspillede, eftersom den er fra 1967, hvor han var 66 år. Sangskriverne Bob Thiele og George Weiss skrev sangen med Armstrong i tankerne, og Louis Armstrong House Museum fortæller historien om, at han sagde ja tak, da han fik den tilbudt, blandt andet fordi teksten mindede ham om Corona-kvarteret i New York, hvor han på det tidspunkt havde boet i 25 år sammen med sin kone Lucille. ”Der er så meget i Wonderful World, der minder mig om mit nabolag, hvor jeg bor i Corona, New York”, forklarede han i 1968. ”Jeg har set tre generationer i det kvarter. De er der med deres børn, børnebørn, og de kommer tilbage for at besøge onkel Satchmo og tante Lucille. Det er derfor, jeg kan sige ’I hear babies cry, I watch them grow, they’ll learn much more than I’ll ever know’ Og jeg kan se betragte alle disse børn. Og jeg har billeder af dem, fra da de var fem, seks, syv år gamle. Så da jeg fik denne Wonderful World i hånden, var jeg ikke i tvivl”, er Louis Armstrong citeret for af museet, der i dag formidler hans historie.

Sangen blev hurtigt et stort hit i blandt andet England, men i Louis Armstrongs hjemland USA blev den overset. Chefen for hans pladeselskab ville have haft en festlig opfølger til hittet ”Hello Dolly” og var slet ikke begejstret for ”What a Wonderful World”, som derfor ikke fik den fornødne markedsføring i USA. Efter Armstrongs død i 1971 dukkede sangen op i reklamer, og den blev for alvor kendt i USA, da den indgik i krigsfilmen ”Good Morning Vietnam” i 1987 (selvom filmen foregår i 1965, og sangen er fra 1967). 

Louis Armstrongs indspilning af ”What a Wonderful World” varer blot to minutter og femten sekunder, så Uffe Ellemann-Jensen fik det hele med, og lyset i studiet blev slukket, da han havde sunget det sidste ord.