Kategorier
Uncategorised

Spørgsmål: Limfjordstunnellens sang

Hej Tor
Under al den snak om ny Limfjordsforbindelse, Egholm o.s.v. sagde min mor noget om en sang om Limfjordstunnellen, vist nok fra åbningsfest. Er det noget, du kender noget til?
M.v.h. Joan

Hej Joan
For nogle år siden fik jeg et lignende spørgsmål, der krævede lidt gravearbejde, men den er god nok: I forbindelse med Limfjordstunnellens indvielse i 1969 blev der udskrevet en konkurrence om en tunnelsang, og vinderen blev “I Danmarks ny tunnel” af skuespiller Gerda Madsen, Vendsyssel Tidendes redaktionssekretær Bruno Hansen og multikunstneren Volmer-Sørensen. Andenpladsen hed “Ned under jorden”, og de blev begge udgivet på en singleplade med Bjørn Tidmand.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Kategorier
Uncategorised

Kære Christian med de himmelblå, tillykke!

Som så mange andre på samme alder fik prins Christian sidste år aflyst sin planlagte konfirmation, men på lørdag er det endelig prinsens tur til at træde ind i de voksnes rækker på kirkelig facon. Helt uden besvær bliver det dog ikke, for corona-retningslinjer betyder, at der ikke kan deltage gæster fra udlandet. På kronprinsessens side kan John og Susan Donaldson ikke komme fra London, og prins Joachim og prinsesse Marie med børn må blive i Paris. Der er ikke offentliggjort mange oplysninger om konfirmationen og den efterfølgende fest, og det gælder også den eventuelt ledsagende musik. Helt generelt findes der ikke mange deciderede konfirmationssange, så i kirkerne er der tradition for at bruge salmer som ”Den signede dag” og ”Hil dig, frelser og forsoner” ved konfirmationer, mens mange i mere verdslige sammenhænge tyer til ”Susan Himmelblå” af Kim Larsen, som er skrevet til en konfirmand. Det var en af Kim Larsens venner, der havde spurgt, om Larsen ville skrive en konfirmationssang til hans datter.

”Først ville jeg sige nej, det gider jeg altså ikke. Men så tænkte jeg, hvorfor ikke? Hvorfor skal du altid være så fisefornem? Hvorfor kan du ikke bare skrive den sang? Ham med datteren har aldrig sagt nej til dig. Der var tre måneder til. Det går sgu nok, tænkte jeg. Så begyndte jeg at bage på den”, fortalte Kim Larsen til Billed-Bladet i 1985. Han besluttede sig for, at han ikke ville vide noget om pigen Susan på forhånd, hvilket måske er grunden til, at teksten om livet, der ligger åbent for den unge konfirmand, kan bruges af alle. Han fortalte også til Billed-Bladet, at han ville afholde sig fra at lave flere lejlighedsviser, for han endte med rent faktisk at bruge tre måneder på at få melodien på plads.

Den oprindelige Susan blev konfirmeret i 1982, mens resten af Danmark lærte sangen at kende, da Kim Larsen lancerede den på pladen ”Midt om natten” i 1983, og da han i filmen af samme navn i 1984 sang den til Birgitte Raaberg i rollen som Susanne. Siden da er den hyppigt blevet brugt som fællessang eller musikalsk hilsen til landets konfirmander, der skal bekende deres kristne tro, når ”himmelen og stjernerne og Fanden, det store kvaj, de står på hver sin side af dig”. På lørdag kl. 11 er det prins Christians tur i Fredensborg Slotskirke.

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Den originale hesteluder

Hej Tor
Du kan nok godt huske ”Hestevisen” (den med ”hesteluderen” Anne Grethe), som Tæskeholdet spillede en del. Nu har jeg fået at vide, at det ikke var Magtens Korridorer, der lavede den rigtigt, men jeg kan ikke finde ”originalen”. Ved du mere?
Mvh Møffe

Hej Møffe
Magtens Korridorer overtog “Hestevisen” fra gruppen Pink Shit, som deres bassist Henrik Dylmer tidligere havde været medlem af – men Pink Shit indspillede den aldrig. De optrådte faktisk kun med den en enkelt gang ved Vejen Anlægskoncert i 1989, som godt nok blev optaget på VHS- og kassettebånd, men netop “Hestevisen” blev skæmmet af en meget falsk guitar, som Henrik Dylmer selv spillede, så den er aldrig udgivet.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Kategorier
Musiknyheder

Teaterkoncert med Danmarks ældste sang

I den kommende tid bliver den danske sangskat udforsket og fortolket på helt nye måder på Aalborg Teater i en teaterkoncert med en bred vifte af både folkeviser og sange af Kai Normann Andersen, Benny Andersen og Natasja. Forestillingen har fået navn efter en sang, som i princippet både er fra slutningen af 1200-tallet og fra 1945. Folkevisen ”Drømte mig en drøm” rummer nemlig den ældste nedfældede danske melodistrofe, som blev fundet allerbagest i en nedskrivning af Skånske Lov fra omkring år 1300. Den har intet at gøre med lovsamlingen, og derfor er det lidt en gåde, hvorfor en runekyndig skriverkarl for ca. 700 år siden valgte at afrunde juraopgaven med tekstlinjen ”Drømdæ mik æn drøm i nat um silki ok ærlik pæl” ledsaget af tilhørende noder. Der er også usikkerhed om, hvad den sidste del af teksten ”Drømte mig en drøm i nat om silke og ærlig pæl” rent faktisk betyder. Ifølge bibliotekernes musiktjeneste Bibzoom har man gættet på, at ”ærlig pæl” kan betyde ”retfærdighed” eller ”kostbare klæder”.

I 1931 havde Danmarks Radio – eller Statsradiofonien, som det hed dengang – brug for et pausesignal, der kunne fylde frekvensen, når der ikke var egentlige udsendelser, og generaldirektør Emil Holm havde foreslået at bruge et uddrag af folkevisen ”Det var en lørdag aften”. Musikhistoriker Jens Peter Larsen fortalte for mange år siden i tv om, hvordan han og tårnurmager Fritjof Bertram-Larsen blev involveret i opgaven, og de var enige om, at et kort uddrag ”Det var en lørdag aften” var et dårligt valg, fordi lytterne ville sidde tilbage med spørgsmålet ”Hvornår får vi resten?”. Jens Peter Larsen foreslog derfor ”Drømte mig en drøm i nat”, som ikke bare var de ældste noder til dansk tekst, men også et kort melodiforløb med en naturlig afrunding, og tårnurmageren konstruerede en slags xylofon med motordrevne hamre, der anslår tonerne på stålstænger uden motorstøj. Den 28. august 1931 tog Statsradiofonien den korte ”Drømte mig en drøm i nat” i brug som pausesignal, men når man i dag tænker på folkevisen med en komplet melodi og flere vers, er en del af den komponeret i 1945 af Povl Hamburger med færdigudviklet tekst af Erik Berthelsen, som i øvrigt også var manden bag ”Blæsten går frisk over Limfjordens vande”. Nu er middelaldervisen med den lange historie også titelmelodi for Aalborg Teaters nye teaterkoncert, der har premiere torsdag.

Kategorier
Uncategorised

Vinterbergs Druk-dans

Den danske filmbranche fik en stor fjer i hatten natten til mandag dansk tid, da Thomas Vinterbergs film ”Druk” vandt en Oscar, og Mikkel E.G. Nielsen ligeledes fik en pris for bedste filmklipning. Men der er også blevet åbnet nye døre for den danske popgruppe Scarlet Pleasure med den øgede internationale opmærksom om ”Druk”. Formentlig vil alle, der har set filmen, kunne huske slutscenen, hvor Mads Mikkelsen mellem nybagte studenter danser til en sang, som godt nok blev udgivet i 2019, men som nu nærmest er vokset sammen med filmen fra 2020. Thomas Vinterbergs kone Helene Reingaard Neumann spiller i filmen ægtefælle til en af de mandlige hovedpersoner, og det var hende, der holdt fast i, at Scarlet Pleasure-sangen ”What a Life” ville passe godt til filmens slutscene.

“Vi var jo hele verden rundt og kigge på meget, meget dyre rettigheder, og så kommer hun med det her nummer, som bare på en eller anden måde er blevet uadskilleligt fra filmen nu”, fortalte Thomas Vinterberg sidste år i et interview med kino.dk, hvor han også afslørede, at de var ret langt inde i optagelserne af filmen, før de lagde sig fast på, at det var Scarlet Pleasure, de ville bruge. En af betænkeligheder lå i nummerets opbygning, men de tre medlemmer af Scarlet Pleasure omarrangerede “What a Life” en smule for at give omkvædet mere plads, så sangen fungerede bedre til filminstruktørens idéer.

Kategorier
Uncategorised

Kom, maj, du søde, milde

Når kalenderen viser april, bliver man let forført til at tro, at det er tid til at sole sig i forårsvarmen, men den seneste tid har været en påmindelse om, at april med få dages mellemrum kan byde på både sol, regn, sne, slud og blæst. Hen mod månedens afslutning er det derfor fristende at sætte sin lid til den kommende forårsmåned i stedet, så her og der skal der nok være nogen, der er begyndt at nynne ”Kom, maj, du søde, milde”. Teksten til den kendte forårssang fokuserer på, at efter vinteren, som kan være hyggelig og underholdende, følger en mere træls periode før det rigtige forår, ”thi uden for vor bolig man kan for søl ej gå”.

Den originale tyske tekst er skrevet i 1776 af Christian Adolph Overbeck, der senere blev borgmester i Lübeck, og selvom den i dag kendes som ”Komm, lieber Mai, und mache”, hed den oprindeligt ”Fritzchen an der Mai”. Den handler nemlig om lille Fritz, der længes efter at kunne komme ud i forårssolen, om hans irritation over moderen, der ikke tillader børneleg, og om søsteren, der også keder sig. I den danske version er både søsteren og den sure mor udeladt, så selve forårslængslen er mere fremtrædende. Hvem, der stod bag den danske oversættelse, er en smule usikkert, men navnet på melodiens ophavsmand er til gengæld særdeles velkendt. Blandt de forskellige melodier, der blev skrevet til denne maj-vise, er det nemlig Wolfgang Amadeus Mozarts, der har overlevet langt over 200 år nu.

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Elbilens “At Last”

Hej Tor
Du hjalp en læser ang. musik fra tv-reklame, så jeg gør også forsøget: Der er en reklame for en elbil kaldet Polestar. Musikken er ”At last”, men det er ikke Etta James ell. lignende, det er en ny version. Først syntes jeg det lød som Randi Laubek, men jeg kan ikke se, at hun skulle have indspillet ”At last”. Hvad siger du?
Mvh. K.L.

Hej K.L.
Der er passager, hvor jeg godt kan forstå, hvorfor du kommer til at tænke på Randi Laubek, men i dette tilfælde skal du have fat i den norske sangerinde Ane Brun. Hendes version af ”At Last” findes ikke på et album, men det er udgivet som single – og ikke kun til reklamebrug – så du vil kunne finde den på både Youtube og streamingtjenester. Og hvis du ikke allerede kender til Ane Brun, så er der masser af fine ting at gå på opdagelse i, både i hendes eget eksperimenterende singer/songwriter-univers og i hendes vellykkede coverversioner af kendte sange.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Kategorier
Musiknyheder

Anything for love – undtagen…

Man kan mene, at de er næsten tredive år for sent på den, men en god idé skal ikke gå til spilde, så inden længe lanceres et reality-tv-program baseret på Meat Loafs største hit. For nylig blev det offentliggjort på deadline.com, at den 73-årige rockveteran er involveret i planerne for et tv-show, der skal teste kærestepars samarbejdsevner og deres tiltro til hinanden, og programmet er naturligvis opkaldt efter Meat Loafs verdenshit ”I’d Do Anything For Love (But I Won’t Do That)”. Undervejs i programmet optræder både etablerede musikere og nye stjerner med klassiske hits, og det er nærliggende at tro, at Meat Loaf selv også skal levere musik til de elskendes udfordringer.  

”I’d Do Anything For Love (But I Won’t Do That)” var i 1993 et stort comeback-hit for Meat Loaf, som efter en lang pause atter arbejdede sammen med sangskriveren Jim Steinman, der også var manden bag gennembrudspladen ”Bat Out of Hell” fra 1977. Mange har gennem årene undret sig over, hvad det er, Meat Loaf ifølge sangteksten ikke vil gøre for kærligheden, fordi titlen og den afsluttende linje i omkvædet tilsyneladende lader det stå ubesvaret hen.  Men følger man teksten, får man svaret undervejs, sådan som også både Jim Steinman og Meat Loaf selv har forklaret. For eksempel synger han ”But I’ll never forget the way you feel right now – I would do anything for love, but I won’t do that”, og her leder “that” tilbage til ikke at glemme den elskedes følelser. Det er således en række noble og ridderlige løfter, han afgiver undervejs i teksten – i modsætning til den morsomhed, han brugte teksten til, da han spillede buschauffør i Spice Girls-filmen, og der var brug for at ordne et tilstoppet toilet i tour-bussen: ”Jeg elsker de piger, og jeg vil gøre alt for dem – men jeg vil ikke gøre dét!”. Hvad det er, Meat Loaf vil udsætte deltagerne i det kommende tv-program ”I’d Do Anything For Love (But I Won’t Do That)” for, er dog endnu ikke offentliggjort.