Kategorier
Musiknyheder

Historisk Springsteen-koncert nu på museum

I søndags kunne rockhistorikere og Bruce Springsteen-fans samles om at markere årsdagen for en ganske særlig koncert. Den 9. maj 1974 gik den relativt ukendte Bruce Springsteen og hans E Street Band på scenen som opvarmningsband for Bonnie Raitt, og efterfølgende skrev den respekterede musikkritiker Jon Landau i sin anmeldelse de berømte ord “Jeg så rock’n’roll-musikkens fremtid, og dens navn er Bruce Springsteen”.

Landau blev Springsteens manager, og nu – 36 år senere – kan museumsgæster lytte til den koncert, som blev The Boss’ gennembrud. Ifølge avisen Boston Globe kan optagelsen, der aldrig tidligere har været offentligt tilgængelig, høres gennem hele sommeren på en Bruce Springsteen-udstilling på Cleveland’s Rock and Roll Hall of Fame and Museum.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.