Forfatter: Tor Bagger

Hvad der eventuelt bliver stående som det store sommerhit fra 2026, må tiden vise, men for præcis 30 år siden, var der ingen tvivl om, hvad der dominerede på sommerens dansegulve og hitlister: “Macarena” var både en hitsingle og en dansedille af en kaliber, man kun oplever ganske sjældent. Succesen havde været flere år undervejs, før sangen i 1996 pludselig var her, der og alle vegne.

Den første version af “Macarena” opstod i 1993 hos de to musikere i den spanske duo Los Del Rio, som havde optrådt sammen siden 1962. De spillede traditionel spansk dansemusik som flamenco og rhumba og havde fået så godt fat, at de i begyndelsen af 1990’erne var på en turné i Sydamerika. I Venezuela blev de inviteret til fest hos en af landets spidser, og i løbet af aftenen skulle en lokal flamenco-danser optræde. Det er flere steder blevet fortalt, at der var så stor begejstring for danseren Diana Patricia Cubillán Herreras flamenco-show, at den ene af sangerne fra Los Del Rio dybest set improviserede det, der skulle blive det verdensberømte omkvæd i ”Macarena”-sangen: ”Diana, dale a tu cuerpo alegría y cosas buenas”, som kan oversættes til noget i stil med ”Diana, jeg vil glæde din krop og gøre skønne ting ved den”. Da de efterfølgende ville skrive den improviserede sang ned for at arbejde videre med den, blev navnet Diana ændret til først Magdalena og senere Macarena, blandt andet opkaldt efter den ene sangers egen datter.

Sangen blev udgivet i 1993 i Los Del Rios egen version, og deres pladeselskab bestilte et remix for at løfte den fra den traditionelle spanske musikscene og ind på diskotekerne. Gruppen Fangoria skabte i 1995 et remix, der i høj grad har den lyd, man kender i dag, og i USA begyndte flere radiostationer af spille dette remix, selvom det ikke kunne købes i de amerikanske pladebutikker. Ifølge mediet Stereogum blev en af værterne på Miami-kanalen Power 96 irriteret over ikke at måtte spille den på grund af et princip om ikke at spille spansksproget musik, så han bad et par venner kendt som The Bayside Boys om at lave en version med engelske passager, og selvom de mest arbejdede med radiojingler og reklamemusik, tog de opgaven på sig. De indspillede hurtigt en version, som lød meget som Fangoria-remixet, men som også inkluderede en kvindelig sangerinde med et engelsksproget – og lidt frækkere – vers. Herefter spredte “Macarena” sig som en steppebrand, for selvom pladeselskabet kunne have hugget bremserne i og sagsøgt The Bayside Boys, valgte de at omfavne den nye version og skubbede den videre ud i verden, så det i 1996 var umuligt ikke at støde på den sang, som oprindeligt var en midaldrende mands improviserede hyldest til en flamencodanser i Venezuela.

Hej Tor
Jeg fulgte lidt med i DRs Top 100 liste og var ret overrasket over, at Pianomand blev nummer 3 i afstemningen. Den er fin, enig, men jeg troede ikke den var så stor blandt folk. Er der noget, jeg har misset?
Mvh. Klaus

Hej Klaus
Jeg forstår sådan set godt din undren, og jeg deler den i et vist omfang. Jeg husker ikke ”Pianomand” som en af de store sange, da Kim Larsens album ”Kielgasten” udkom i 1989, men den voksede med tiden og blev en af de sange, man ofte kunne høre ved Kim Larsens koncerter. Jeg tror, at kanoniseringen af ”Pianomand” kom, da Kim Larsen gik bort i 2019, hvor den i mange sammenhænge blev en del af afskeden med den folkekære sanger. Sangen med Larsens hilsen til en afdød ven i det hinsides blev pludselig en hilsen til Larsen selv. Sådan kan forholdet til et stykke musik udvikle sig over årtier.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Selvom man er 67 år gammel og er den bedst sælgende kvindelige musiker nogensinde, kan man godt være sulten efter mere. Superstjernen Madonna forsvarer i hvert fald sin gamle trone som popmusikkens dronning og dansegulvenes førstedame, når hun i næste uge udsender et nyt album. Hun har denne gang slået sig sammen med produceren Stuart Price, der også var hendes primære samarbejdspartner på albummet ”Confessions on a Dance Floor” i 2005, og derfor har det nye album fået titlen ”Confessions II”.

Inden ”Confessions on a Dance Floor” udkom for lidt over 20 år siden, krævede hitsinglen ”Hung Up” en svensk godkendelse, eftersom den byggede på et sample af Abbas ”Gimme! Gimme! Gimme! (A Man After Midnight)”. Abba-komponisterne Björn Ulvaeus og Benny havde gennem årtier været kendt for ikke at give andre kunstnere lov til at genbruge deres musik i samples og havde kun en enkelt gang gjort en undtagelse, da hiphop-gruppen The Fugees i 1996 fik lov til at bruge bas- og synthesizerdele fra ”The Name of the Game” i nummeret ”Rumble In the Jungle”. Men temaet og lyden fra ”Gimme! Gimme! Gimme! (A Man After Midnight)” var afgørende for ”Hung Up”, så Madonna måtte tage fat i Abba-holdet for at kunne komme videre med sangen.

I et interview med det britiske medie The Sunday Telegraph fortalte Björn Ulvaeus for mange år siden, at Madonna havde sendte dem et meget venligt brev om, at hun havde en fantastisk idé, der involverede ”Gimme! Gimme! Gimme!”. ”Vi sagde, at vi var nødt til at høre det først, men efter et halvt minut vidste jeg, at det var genialt. Det er en af de eneste, vi har givet tilladelse til”, forklarede Ulveaus, som også brugte Madonnas hit til at konkludere, at Abbas musik er blevet en del af popmusikkens DNA. I næste uge udkommer Madonnas album ”Confessions II”, som – så vidt vides – ikke indeholder Abba-samples, men til gengæld en duet med den unge stjerne Sabrina Carpenter.

I flere uger har DR’s musikkanaler varmet op til en Top 100-liste over de bedste danske sange nogensinde. Lytterne har kunnet nominere deres yndlingssange til at komme med på den omfattende stemmeseddel, og i sidste ende afgav næsten 300.000 deres stemmer, så topplaceringerne kunne blive afsløret i fredags.

I et interview med DR blev en tydeligt rørt Alberte Winding præsenteret for beskeden om, at hendes sang ”Lyse nætter” havde vundet afstemning. Her fortalte hun også, at der bliver helt stille, når hun spiller nummeret ved sine koncerter: ”De har en historie med den sang. Jeg synes altid, jeg har kunnet mærke, at det var ’en god ven’, jeg præsenterede for folk, når vi var ude at spille”.

Historien om sangens tilblivelse fortalte Alberte Winding og hendes bror Aske Bentzon i Information forrige år. Det var Aske Bentzon, der skrev melodien, mens han arbejdede på sange til tv-programmet ”Bamses billedbog”, som både han og hans søster spillede med i, men han lagde melodien i skuffen, da han kunne mærke, at det var en ”voksensang”. Længe efter var han med på holdet, da der skulle skrives sange til et nyt album med Alberte, og da han præsenterede hende for den tekstløse melodi, sagde hun straks ”Den der – den vil jeg gerne have!” Hun havde en fornemmelse af, at hun skulle arbejde med nummeret med det samme, så hun gik afsides, og en time senere kom hun tilbage med teksten til ”Lyse nætter” om en elsket person, der er kommet tilbage.

”Aske havde været ude at rejse, så dels var han kommet tilbage, men vi delte jo også det minde, at vores mor døde fra os, da vi var børn, og på en eller anden måde prøvede jeg ved at skrive det ind i sangen at dele mindet med Aske. Sådan hemmeligt. Jeg var ikke bevidst om det, det var bare et kreativt øjeblik, hvor man mærker, at noget var rigtigt, men man ved ikke, hvorfor. Der var noget, jeg havde lyst til at give tilbage til Aske. Så meget forstod jeg”, fortalte Albert Winding i Information i 2024.

De fem øverste placeringer på DR’s liste over de bedste danske sange nogensinde er Albertes ”Lyse nætter”, Gasolins ”Kvinde min”, Kim Larsens ”Pianomand”, Kim Larsens ”Om lidt” og Anne Linnets ”Forårsdag”. ”Lyse nætter” var den foretrukne sang i alle afstemningens aldersgrupper fra 30 år og op, den var nummer 1 hos både mænd og kvinder, og den fik førstepladsen i alle fem regioner. Generelt var der et meget stort sammenfald mellem, hvordan lytterne rundt om i landet stemte, men der var også regionale udsving i toppen. For eksempel stemte nordjyderne på Lars Lilholts ”Kald det kærlighed” tre gange så meget som ”vælgerne” i Region Hovedstaden. Den nordjyske Top 3 var identisk med den nationale Top 3, men i Nordjylland fik ”Kald det kærlighed” en fjerdeplads.

I år har man kunnet opleve Trine Dyrholm i den islandske tv-serie ”Den danske kvinde”, hvor hun både er skuespiller og sanger, og disse to talenter skal også kombineres på en turné, som blev annonceret forleden.  I foråret 2027 tager hun rundt i landet med en koncertforestilling med navnet ”Sange jeg har sunget”, som selvfølgelig vil gribe hele vejen tilbage til dengang, hun som blot 14-årig fik sit gennembrud med ”Danse i måneskin”. Men selvom Melodi Grand Prixet i 1987 var første gang, hun kom ud til hele familien Danmark, havde hun allerede på det tidspunkt optrådt i flere år. Fra tiårsalderen var hun med i de årlige H.C. Andersen-festspil i Den Fynske Landsby, hvilket bragte hende videre til en rolle i ”Et juleeventyr” på Odense Teater. DR’s regionalradio på Fyn tog hende med på holdet, da de skulle starte en ungdomsredaktion. Her tog hun og andre store børn og unge ud i landet for at lave interview og indslag, og i magasinet Ud & Se fortalte Dyrholm i 2019, at hun ofte skrev sange, der passede til temaerne: ”Dem indspillede jeg i vildt lækre studier på DR og tvangsindlagde de fynske børn til at høre dem”.

En af sangene fik hun lov at optræde med i tv, og det medførte, at hun blev kontaktet af en sangskriver, der gerne ville have hende til audition på en sang til Melodi Grand Prix. ”Jeg var smart i skoen og svarede, at det vidste jeg ikke rigtig, om jeg var interesseret i. Det skulle i hvert fald være en sang, jeg kunne stå inde for”, fortalte Trine Dyrholm i Ud & Se. Hun tog fra Odense til København sammen med sin mor for at møde komponisten Frans Bak, som afspillede ”Danse i måneskin” i en demoversion med en anden sangerinde, og det 14-årige stjernefrø erklærede, at hun godt kunne lide sangen.

”Vi øvede en hel uge, og jeg fik min egen koreograf, der hjalp mig med trin og med, hvor jeg skulle kigge hen. Produktionen dikterede, at jeg skulle synge live, mens bandet, The Moonlighters med Frans på saxofon, kørte på bånd. For mig var det fede ellers at være en del af et orkester. Efter showet kom der hurtigt tilbud om at optræde i storcentre og på blokvogne. Men jeg krævede at få bandet med”.

Når Trine Dyrholm i jubilæumsåret for sin optræden i Melodi Grand Prix tager ud på turné, må man forvente at kunne opleve blandt andet ”Danse i måneskin” såvel som Kim Larsen-kompositionerne ”Avenuen” og ”Stille i verden”, som hun fremførte i Anders og Peter Lund Madsens forestilling ”Mr. Nice Guy” – og mon ikke også nogle af fortolkningerne af nordiske klassikere fra den nye serie ”Den danske kvinde” er med på repertoiret. Turnéen begynder den 19. marts 2027 i Randers.

Sangerinden Kylie Minogue er ikke kendt som en af de popstjerner, der deler flere personlige detaljer end højst nødvendigt, men i en ny dokumentarserie gør hun en undtagelse. På Netflix kan man nu gå ombord i serien ”Kylie”, som dels samler den fortælling, hendes fans kender i forvejen om den unge australske skuespiller, der i 1980’erne også blev popstjerne, og dels kommer meget tættere på hendes privatliv, end man er vant til. Blandt andet om det stormfulde og livsdefinerende forhold til INXS-forsangeren Michael Hutchence, om at blive ramt af brystkræft – én gang med stor mediedækning og én gang i dyb hemmelighed – om at have forsøgt at blive mor uden held og om den enorme offentlige kritik, der fulgte med at blive en stjerne gennem et engelsk producerteam, der skabte pophits på samlebånd.

Kylie Minogue fortæller i serien om flere af sine hits som ”I Should Be So Lucky”, ”Can’t Get You Out of My Head” og ”Especially For You”, men også om en sang, hun betragter som helt afgørende for, om hun kunne få karrieren tilbage på sporet, eller om hun var færdig i showbusiness. Efter et mislykket forsøg med eksperimenterende indie-rock i slutningen af 1990’erne nåede hun frem til, at hun skulle tilbage til den rendyrkede pop, men hvis ikke projektet kastede hits af sig, frygtede hun, at det ville være slut. Heldigvis fandt hun samme med de rigtige folk og fik adgang til de rigtige sange på det rigtige sange, og pop-comebacksinglen ”Spinning Around” blev et stort hit i 2000. Både på grund af sangens kvaliteter og på grund af musikvideoen, hvor Kylie Minogue optrådte i et par nu ikoniske guld-hotpants.

Sangen ”Spinning Around” var egentlig skrevet til et planlagt comeback for den amerikanske sangerinde Paula Abdul, men hun ændrede sine planer, og i stedet fik Kylie Minogue – som på det tidspunkt ikke var en stjerne i USA – mulighed for at prøve kræfter med sangen. Musikmagasinet Billboard talte på et tidspunkt med Kara DioGuardi, som omkring årtusindskiftet kæmpede for at slå igennem som sangskriver, og som havde set frem til at få sit navn på en Paula Abdul-sang: ”Jeg vidste ikke, hvem Kylie var, og jeg var knust over, at Paula Abdul ikke skulle indspille den. Jeg tænkte: Kylie Minogue? Hvem er Kylie Minogue? Jeg er nødt til at tjene nogle penge, ellers må jeg vende tilbage til mit almindelige arbejde. Men så så jeg hendes røv i videoen – hun havde de her hotpants på, og videoen var fed – og jeg tænkte: Okay, jeg kan godt lide Kylie Minogue. Jeg skal nok tjene nogle penge her”.

Dokumentarserien ”Kylie” består af tre timelange afsnit, og samtidig med at serien er blevet lanceret på Netflix, har Kylie Minogue udgivet det nye nummer ”Light Up”.

Onsdag fylder en af dansk musiks store trubadurer 70 år, men alderen betyder ikke, at han har trukket sig tilbage eller sat tempoet ned – tværtimod. Fødselaren Poul Krebs har i stedet valgt at skrue op for aktiviteterne i 2026, hvor han markerer sine 70 år med 70 koncerter rundt om i Danmark, både på store festivaler og bittesmå lokalscener. I pressemeddelelsen, der annoncerede planen om de 70 fødselsdagskoncerter, kommenterede Krebs selv det at være en af de mest vedkommende og vedholdende stemmer i dansk musik: ”Det er da en lille sensation. Og et kæmpe privilegium, at jeg stadig får lov at gøre det, jeg drømte om som dreng”.

Her henviste han naturligvis til titelnummeret på hans største albumsucces ”Små sensationer” fra 1995, hvor han allerede længe før internet, sociale medier og tv-nyheder i døgndrift efterlyste autenticitet og et mere roligt tempo. Da albummet med blandt andet hittet ”Sådan nogen som os” udkom, forklarede han i musikbladet Gaffa i april 1995, at ”Jeg er træt af action-tendensen og de store overskrifter. Lad os blive fri for bombardementet af terrorporno og orgieindtryk. Man fjerner fordybelsen og glemmer hverdagens små perler. For mig handler det om at læse mellem linierne i en søgen efter noget mere fundamentalt og finde de små sensationer”.

Poul Krebs har allerede afholdt en del af de annoncerede 70 koncerter, men fortsætter hen over sommeren og efteråret.

Hej Tor
Du ved nok allerede, at der findes mange indspilninger af Yesterday (Beatles). Jeg husker en morsom dansk indspilning om en ferietur, men ikke meget mere end det. Den kan have været med John Mogensen eller Erik Paaske eller sådan noget, men jeg husker det ikke.
Med venlig hilsen
Henning

Hej Henning
Jeg vil tro vi tænker på den samme fordanskning af ”Yesterday”, for jeg er også stødt på den spøjse oversættelse ”Fjorten dage”, som blev sunget af Gustav Winckler. Om det er Beatles-blasfemi eller kreativ bearbejdning, må være en smagssag. Den er helt tilbage fra 1966, men fik fornyet opmærksomhed, da radiosatireprogrammet ”Den Korte Radioavis” omtalte den på et tidspunkt. ”Fjorten dage” fortæller historien om en mand, der holder ferie i, ja, fjorten dage, men mest af alt er det en opvisning i, hvad man kan få til at rime på ordene ”fjorten dage”. Som for eksempel at han under de to ugers ferie ”fik nerverne i orden, ja”, eller når han på en strand møder en yndig kvinde, som ”tog skjorten af”.

Teksten var af Peter Mynte, som i virkeligheden var et pseudonym for den meget aktive tekstforfatter Thøger Olesen.
Med venlig hilsen
Tor Bagger