Kategorier
Musiknyheder

Whitney i biffen

Det er ti år siden, Whitney Houston døde som blot 48-årig, og siden da er historien om hendes liv blevet skildret i flere dokumentarfilm og bøger. De seneste to år er der også blevet arbejdet på en spillefilm om den voldsomt succesfulde sangerinde, og i denne uge er der nu mulighed for at se resultatet. Boet efter Whitney Houston bakkede fra starten op om projektet, og det samme gjorde hendes mangeårige musikproducer Clive Davis, så der kunne bygges en spillefilm op med brug af hendes kendte sange og et manuskript af Anthony McCarten, som også stod bag filmen ”Bohemian Rhapsody” om rockgruppen Queen. Det medfølgende soundtrack rummer en lang række Whitney Houston-hits i både originale udgaver og nyopfriskede versioner, men hvilke sange, der indgår i selve filmen, er endnu ikke offentliggjort. Et godt bud er dog, at kæmpehittet ”I Wanna Dance With Somebody” vil kunne høres i biografen, eftersom det også er titlen på filmen, der får dansk premiere i morgen.

Sangen udkom i 1987 som en del af Whitney Houstons andet album, men den kunne lige så godt være havnet et helt andet sted end hos Houston. Sangskriverne George Merrill og Shannon Rubicam havde skrevet ”How Will I Know”, som var et af de store hits på Houstons første album, og derfor blev de bedt om at komme med et bud på endnu en sang, der kunne passe til den unge, fremadstormende popstjerne. I løbet af forholdsvis kort tid fik de skrevet og indspillet en demoversion af ”I Wanna Dance With Somebody” og var klar til at præsentere den for Whitney Houstons chefproducer Clive Davis. Deres besked til Davis var, at han gerne måtte give hurtig besked, om han ville bruge til Whitney Houston, for ellers ville de nok indspille den med deres eget band Boy Meets Girl. Clive Davis fik stukket et kassettebånd i hånden i en lufthavn, og efter en hurtig gennemlytning var beskeden meget klar: Den skulle de ikke regne med selv at indspille, for han var allerede overbevist.

Clive Davis kunne straks høre potentialet i sangen, men der var brug for nogle ændringer i sangens fremtoning, for demoversionen var i en noget mere country-rocket stil. Derfor var produceren Narada Michael Walden heller ikke helt så pjattet med idéen som chefen Clive Davis. Ifølge Whitney Houston-bogen ”One Moment In Time” syntes Walden, det lød som en ”rodeo-sang” med Olivia Newton John, og det passede ikke til den lyd, de var i gang med at bygge op omkring Whitney Houston. Han var nødt til at vride sangen ud i nye hjørner for at gøre den mere funky og dansabel, og det lykkedes i en sådan grad, at ”I Wanna Dance With Somebody” endte med at ramme førstepladsen på hitlisterne i atten lande, blandt andet USA, Storbritannien og Tyskland – og i sidste ende nu som titlen på en hel spillefilm om Whitney Houstons store karriere.

Kategorier
Musiknyheder

Den russiske jødes amerikanske julehit

I de seneste uger har vi her på bagsiden set på jubilerende julesange i form af Gnags’ nu 40 år gamle ”Julesang” og den 175-årige ”Højt fra træets grønne top”, men popmusikkens ultimative julehit fejrer også rund fødselsdag i år. Det gjorde den i princippet også sidste år, men i sidste ende er den 80 år gamle ”White Christmas” mere knyttet til 1942 end til 1941. Sangeren Bing Crosby havde fremført den en enkelt gang i sit radioshow ”The Kraft Music Hall” juledag i 1941, men sangen udkom først på single i 1942 i forbindelse med julefilmen ”Holiday Inn”. Underligt nok havde filmen premiere om sommeren, men hen over efteråret og vinteren blev det klart, at ”White Christmas” om hjemve og julenostalgi og havde vundet folks hjerter i en tid med afsavn og verdenskrig.

I og for sig er det bemærkelsesværdigt, at der var en jødisk immigrant fra Sibirien med masser af grunde til ikke at nære varme følelser for juletiden, der skulle skrive denne amerikanske juleklassiker. Irving Berlin og hans familie drog mod Amerika i 1893, da han var fem år gammel, og allerede i teenageårene begyndte han at udfolde sig som komponist. Op gennem 1910’erne og 1920’erne blev han en af landets mest succesfulde sangskrivere, længe før ”White Christmas” så dagens lys. Ifølge bogen ”Hollywood Victory”, der udkom sidste år, mistede han sin søn, der blot fire år gammel døde pludseligt juledag i 1928, så hvert år, mens resten af landet samledes til julebesøg og familiehygge, måtte Irving Berlin markere årsdagen for sin egen families store sorg. Historien fortæller, at Irving Berlin gennem lang tid havde haft en idé om at ville skrive en julesang, og at han en dag kom ind på sit kontor med en klar besked til sin sekretær: ”Dette er ikke blot den bedste sang, jeg har skrevet – det er den bedste sang, der er skrevet nogensinde”.

Det var dog ikke Irving Berlin selv, der skulle fremføre sangen, men i midten af 1930’erne havde crooneren Bing Crosby haft succes med indspilninger af julesalmerne ”Silent Night” og “Adeste Fideles”, der også kendes som “O Come, All Ye Faithful”. Derfor var Crosby det naturlige valg, da Irving Berlin skulle finde en fortolker af ”bedste sang, der er skrevet nogensinde”. Som nævnt introducerede Crosby sangen i sit radioshow juledag i 1941, inden han i 1942 indspillede og udgav den på single. Men faktisk var Bing Croby nødt til at genindspille ”White Christmas” i 1947, da den originale optagelse fra 1942 var ved at være slidt helt i stykker, fordi singlepladen skulle genoptrykkes år efter år efter år.

”White Christmas” vandt en Oscar via filmen ”Holiday Inn” og er den dag i dag den bedst sælgende singleplade nogensinde med mere en 50 millioner solgte eksemplarer.

Kategorier
Musiknyheder

Gnags’ julesang: Mus, mælk, kriser og håb

Det er svært for nye julesange at slå an i en musikkategori, der i meget høj grad er bundet op på traditioner og genkendelighed, men for præcis 40 år siden fik gruppen Gnags en fod inden for med det, de i første vers selv kalder ”en melodi, en simpel sang, historien om den der gang, to mus faldt ned i en spand med mælk”. For nogle år siden fortalte forsanger Peter A.G. Nielsen i bladet KODA/dk om, hvordan den lille julefabel blev til, og hvordan den langsomt viste sit værd: ”Julen er meget traditionsbundet, og det tager lang tid at få plads i den tradition. Så vores julesang er kommet snigende. Det er jo en vanskelig melodi. Det er ikke sådan en, man lige sætter sig og spiller på guitar. Men den fungerer som komposition”. Tegneren Peder Bundgaard, der også har illustreret flere pladecovers, havde i 1982 lavet en tegnefilm til tv, og på opfordring fra DR leverede Gnags en julesang i den forbindelse. ”Jeg startede med: Hvad handler julen om? Et håb! Så kom historien helt af sig selv. Det må være en overlevering – en historie fra en eller anden forfader med glimt i øjet”, fortalte Peter A.G. i 2010. I historien om de to mus vil den ene drukne sig, men makkeren nægter at give op, og som teksten siger til sidst, ”så svømmede de som aldrig før, og mælken blev til sidst til smør, så kravlede de op på land, stod frem og knugede hinanden – og ønskede glædelig jul”.

Gnags har senere udgivet julesange som ”Der sidder to nisser” og ”Skinne som et juletræ”, der slet ikke på samme måde er gledet ind i popmusikkens ”julekanon”, men efter 40 år lever ”Gnags’ Julesang”, som historien om de to mus hedder, stadig i bedste velgående. Manden bag sangen mener selv, at det blandt andet handler om, at man lever sig ind i den. ”Sangen er måske også vokset i takt med vores fokus på kriser overalt. ’Svøm videre’ synger vi – som et skulderklap”, har Peter A.G. Nielsen forklaret.

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Op ad brøndens klare vand…

Hej Tor
Al snakken om valgkamp og regering har et par gange fået mig til at tænke på det ”satirenummer”, der kom for mange år siden, hvor politikercitater var klippet sammen i hiphop-stil. Jeg vil tro var omkring 1985. Med Schlüter, Kristen Poulsgaards ”Op af brøndens klare vand trækker jeg min tissemand” og den slags. Hvad hed den?
”Jokum”

Hej ”Jokum”
Singleudgivelsen, som er fra 1987, hed ganske enkelt ”Politiker Rap”. Det var en gruppe anonyme mediefolk og musikere, der lavede den sammen under navnet M*A*Y*D*A*Y. Nogle år senere fik den en opfølger med klip fra dronning Margrethe og Poul Schlüters nytårstaler. ”(Nyt) År efter år” fra 1989 blev dog ikke udgivet som M*A*Y*D*A*Y, men under navnet Hærværk, da besætningen i bandet – eller hvad vi nu skal kalde det – var ændret en del i mellemtiden.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Aage og Norman

Hej Tor
En kammerat og jeg sad i aftes og ”reminiscede” over nogle gamle popting, bla. Diskofil. Mest deres genindspilninger, men der var også ”Åge”, som jeg ikke havde hørt i årevis. Den var ikke en genindspilning, vel? Men var det så en ”oversættelse”? Eller deres egen melodi?
Mvh. Andreas

Hej Andreas
Den er måske ved at blive glemt, men i begyndelsen af 1960’erne var den originale sang et ganske pænt hit. I Sue Thompsons sang fra 1961 var det ”Norman”, der var den højt elskede hovedperson, mens Diskofil stiller ”Aage” i et knapt så pænt lys.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Kategorier
Musiknyheder

Spillemand spil lystigt op – i 175 år

I morgen går vi ind i julemåneden, hvor man hvert eneste år siden 1847 har samlet sig om at synge en bestemt sang. I december er det nemlig 175 år siden, at Peter Faber skrev en sang om sin egen families juleaften og juletraditioner, som i sig selv er blevet en dansk juletradition. Faber var til daglig direktør for telegrafvæsenet, men havde også en lyrisk åre, som gjorde, at han ofte digtede små vers og lejlighedssange. I 1847 skulle hele den store familie holde jul sammen, og Peter Faber forfattede derfor en sang, der omtalte flere generationer – nevøer, niecer, brødre, koner og Peter Fabers egen søn. Deres juleaften blev ifølge en artikel fra Den Gamle By holdt på Gråbrødretorv i København hos Peter Fabers 83-årige far, som er omtalt i linjerne ”O, hvor den er blød og rar, sikken dejlig hue, den skal sikre bedstefar i mod frost og snue”. Reelt var det dog ikke den 83-årige bedstefar, der stod for julefesten, men derimod Peter Fabers bror Niels Andreas og hans kone Elisabeth. Det var således hende, der var den nu så berømte ”moder er i køkkenet, nu skal hun traktere”. Peter Fabers egen nyfødte søn blev omtalt i et af de i dag mindre kendte vers: ”Træets allerbedste zir skal min William have, på det blanke guldpapir må du gerne gnave”.

Melodien, som vi i dag synger den kendte julesang på, eksisterede ikke på det tidspunkt, så da familien Faber var samlet om urpremieren på ”Højt fra træets grønne top”, var melodien en anden. Mange har gættet på, at teksten oprindeligt er skrevet til den melodi, vi i dag forbinder med ”I en kælder sort som kul”, mens andre mener, at det sandsynligvis var melodien fra den svenske visesanger Bellmanns ”Supa klockan över tolv”, som senere også blev forlæg til ”Vejen går til Nødebo”. Først året efter skrev Emil Hornemann, der var en af samtidens mest kendte komponister og musikhandlere, den nu så elskede melodi. I 1848 forfattede Peter Faber også både ”Dengang jeg drog af sted”, som ligeledes fik musik af Emil Hornemann, og en tekst med titlen ”Julestemning”. Det er den julestemning, vi i dag kender som ”Sikken voldsom trængsel og alarm”.  

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Er det det, de kalder kærlighed

Hej,
Jeg søger navnet og kunstneren bag en dansk sang, det eneste jeg har er et brudstykke af teksten, som jeg mener lyder “Er det det de kalder kærlighed, Er det en at ligge sammen med”. Tror jeg har hørt den i radioen midt-slut 80erne (er selv født 1976). Som jeg husker det synges det af en mand, men jeg er ikke sikker. Ved ikke om det er i pop/rock genren, eller om det er mere ovre i dansktop. Har ikke kunne findet noget der ligner ved søgning på tekster osv. Håber at Brevkassen kan hjælpe 🙂
M v h Simon

Hej Simon
Der var en svag rumsteren i mit baghoved, da jeg læste dit spørgsmål, men det krævede lidt arbejde at finde frem til et svar, jeg var helt sikker på. Sangen er med Lasse Helner, der især er kendt som den ene halvdel af duoen Lasse & Mathilde. I 1981 udgav han solo-LP’en “S/H”, som blandt andet indeholdt sangen “Er det det?”. Den er skrevet sammen med Torben Eschen, som også har været involveret i en del af Lasse & Mathildes sange. Du kan genhøre “Er det det?” på Youtube.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Kategorier
Musiknyheder

Play it (again), Sam

Det er bestemt ikke alle film, der sætter sig lige så varige spor i den kollektive bevidsthed, som ”Casablanca” gjorde. I denne uge er det 80 år siden det romantiske drama med Ingrid Bergman og Humphrey Bogart i hovedrollerne som Ilsa og Rick havde premiere, og filmen rummede masser af ikoniske scener og mindeværdige replikker, som er blevet citeret og kopieret igen og igen. Det gælder citater som “We’ll always have Paris”, “Here’s looking at you, kid” og “I think this is the beginning of a beautiful friendship”. Et af de mest kendte udtryk er knyttet til sangen “As Time Goes By”, men det er samtidig en af de mest fejlciterede replikker i filmhistorien, for selvom de fleste tænker på ”Casablanca”, når de hører ordene ”Play it again, Sam”, så bliver de aldrig sagt i filmen. ”As Time Goes By” minder Ilsa og Rick om en svunden kærlighed, og Ilsa beder barpianisten Sam om at spille den: ”Play it once, Sam, for old times’ sake”. Da han tøver, fortsætter hun: “Play it, Sam. Play As Time Goes By”. Senere beder Rick pianisten om det samme: “You played it for her, you can play it for me” og tilføjer “If she can stand it, I can. Play it”. Men på intet tidspunkt ytres ordene “Play it again, Sam”. Det er til gengæld titlen på et teaterstykke og en film, som Woody Allen stod bag mange år senere – på dansk ”Mig og Bogart”.

Selve sangen ”As Time Goes By” stammede fra Broadway-musicalen “Everybody’s Welcome” fra 1931. Komponisten Max Steiner, der efter sin succes med ”Borte med blæsten” blev hentet ind til at skrive resten af musikken til ”Casablanca”, brød sig ikke om ”As Time Goes By” og ville gerne have den erstattet med en anden sang. Men på det tidspunkt var skuespillerne rejst videre til andre opgaver, og Ingrid Bergman var endda blevet klippet korthåret, så scenerne med ”As Time Goes By” kunne ikke bare tages om. Dermed udødeliggjorde ”Casablanca” sangen med de indledende linjer ”You must remember this, a kiss is still a kiss”.