Kategori: Musiknyheder

En af de store rockgrupper fra 70’erne og 80’erne annoncerede forleden et comeback, der for alvor bliver håndgribeligt om nogle uger, når Foreigner udsender deres første nye album siden 1994. Det er muligvis et tilfælde, men nyheden faldt sammen med, at det i disse dage er præcis 25 år, siden Foreigner toppede blandt andet den engelske hitliste med den storladne ballade I Want to Know What Love Is. Guitarist Mick Jones har senere fortalt, at han skrev nummeret efter en periode med for mange kortvarige, forliste forhold, og at det føltes, som om han knap nok havde indflydelse på, at sangen blev til – følelserne blev nærmest af sig selv kanaliseret over på papir og i melodi. Foreigner udsender 1. marts albummet Can’t Slow Down.

I næste uge udsender bandet, der bærer et af landets mest mærkværdige navne, deres andet album. Aqua-stjernen Søren Rasted og hans nevø Nicolaj Rasted udgør tilsammen Hej Matematik, som i de seneste år har hittet med blandt andre Walkmand og Centerpubben. De erkender gerne selv, at navnet Hej Matematik er fjollet, men der er dog en smule mening med galskaben:

– Det er et hårdt og et blødt ord sammen, og det passede godt med musikken. Men vi ville gerne have fundet noget, der var lidt smartere. Folk troede jo, det var et skoleprojekt i starten, har de engang fortalt til 24timer.

Den type forvirring har deres succes formentlig fået aflivet, og på mandag udkommer deres nye album Alt går op i 6, som både indeholder singlen Party i provinsen og en genindspilning af C.V. Jørgensens Det si’r sig selv.

I fredags rundede en institution i dansk populærkultur et skarpt hjørne, da radioprogrammet Giro 413 fejrede sin 60-års-fødselsdag. En liste over de ti mest ønskede sange gennem de seneste ti år viser, at den mest populære Giro 413-sang er Lars Lilholts Kald det kærlighed, som også er med i den officielle danske kulturkanon. Lars Lilholt har fortalt, at det også ville være denne sang, han ville pege på, hvis noget skulle kanoniseres.

– Jeg synes, det er en god sang, som har en god gåde i sig. Og så er melodien bygget på renæssancemusik fra 150-tallet og rammer ned i nogle nordeuropæiske rødder. Det er et lucky shot, og det skal man prise sig lykkelig over”, fortale troubadouren til Ud & Se i 2006. De næstmest ønskede sange i Giro 413 er Kære lille mormor, Rigtige venner og Himmelhunden.

Pladecover-kunsten kan siges at være under pres i disse år, hvor meget musik sælges digitalt, men nu får den mest kendte del af coverkunsten et nyt sted at udfolde sig. Det britiske postvæsen Royal Mail lancerede i sidste uge en serie frimærker med motiver fra kendte pladeomslag, blandt andet Led Zeppelins legendariske 1971-album IV, der viser et maleri fra en genbrugsbutik med en gammel mand, der bærer et stort brændeknippe.

– Knap fyrre år efter albummet udkom, ved ingen, hvem manden på coveret er, og heller ikke hvem kunstneren, der malede ham, er. Det opsummerer på en måde, hvad det var, vi ønskede at opnå med pladecoveret, som er forblevet både anonymt og gådefuldt på én gang, siger Jimmy Page ifølge Royal Mail, som han hjalp med at afsløre de nye frimærker. Blandt de øvrige motiver er Blur-pladen Park Life, Let It Bleed med Rolling Stones og The Clash’s London Calling.

The Beatles bliver af helt indlysende grunde aldrig gendannet i denne verden, men i næste uge udkommer en plade, der opfylder drømmen halvvejs. Ringo Starr er nemlig klar til at udsende sin soloplade Y Not, hvor han blandt andet får besøg af Paul McCartney. På to sange giver McCartney sin ungdoms gamle bandkammerat en hjælpende hånd, dels som bassist og dels som duetpartner.

Pladens titel, som oversat til dansk er ”Hvorfor ikke”, henviser til, at Ringo for første gang nogensinde har påtaget sig producerrollen. Både i Beatles-tiden og på hans hidtidige soloudgivelser overlod han producerstolen til andre, men fremover vil han altid være sin egen chef, lige som han er det på Y Not. Det nye album indeholder også bidrag fra blandt andre Richard Marx, Dave Stewart og Eagles-medlemmet Joe Walsh.

Der er formentlig ingen popsang, der bliver spillet lige så meget omkring midnatstid nytårsaften som ABBAs Happy New Year. I sidste uge var der endda ekstra god grund til at skråle med på et par af linjerne, eftersom teksten indvarsler et helt nyt årti med ordene ”It’s the end of a decade, in another ten years time who can say what we’ll find, what lies waiting down the line in the end of 89”. ABBA-sangen skuede altså frem mod overgangen til 1990’erne og giver indtryk af at være skrevet i 1979 ved tærsklen til 80’erne – men det er slet ikke tilfældet.

Happy New Year kom faktisk til verden i april 1980 og blev udgivet senere samme år, så i sidste uge var det altså ikke fjerde, men kun tredje gang, den fungerede som soundtrack til et årti-skifte. Men mon ikke den også er med, når vi engang tager afsked med 10’erne?

Nytårstid er for mange mennesker lig med planer om forskellige livsstilsændringer, men man behøver ikke et nytårsforsæt som argument for at kvitte tobakken. Rocksangeren John Mellencamp har i mange år har været meget populær hjemme i USA, og i Danmark høres han ofte ved juletid med sin udgave af I Saw Mommy Kissing Santa Claus, og han har nu mange tusinde menneskers opbakning til at skodde cigaretterne.

Hans søn Speck har oprettet en gruppe på Facebook for folk, der støtter hans ønske om, at farmand skal holde op med at ryge. John Mellencamp har lovet, at hvis Speck kan samle en million medlemmer i gruppen, vil han gøre alvor af rygestopplanerne, og på godt en måned har mere end en kvart million meldt sig ind, så måske er Mellencamp på vej ind i sit første røgfrie år.

Det er ikke kun fyrværkeri og boblevand, der er selvskrevet til at ledsage os ind i det nye år – også en halvandet hundrede år gammel salme er fast inventar ved nytårstid. Forlægget til Grundtvigs elskede Vær velkommen Herrens år var en adventssalme fra 1500-tallet, som han i 1849 skrev to udgaver af. Dels den version, som synges første søndag i advent, når det nye kirkeår indledes, dels nytårsversionen som findes frem i morgen aften.

Hvad de færreste nok husker, er, at Shu-bi-dua faktisk også har prøvet kræfter med Grundtvig salme, ganske som da de moderniserede Midsommervisen. I 1994 optrådte de i tv-showet Året der gak med en fornyet udgave af Vær velkommen Herrens år, som senere kom med på opsamlingen Shu-bi-læum 73-98. Blandt andet med en passende lille ændring i teksten: ”Herrens år med vor Guds velbehag nu bringer os tømmermænd næste dag”.