Musikbrevkassen.dk

Der er en stribe sange fra de amerikanske jazz-crooneres storhedstid, der har bidt sig fast i den kollektive opfattelse af, hvordan julemusik lyder. Det er klassikere som for eksempel ”White Christmas”, ”Santa Claus Is Coming To Town”, “Have Yourself a Merry Little Christmas” og “Let It Snow! Let It Snow! Let It Snow!”, og det er 75-års-jubilaren ”The Christmas Song”, som blev til under specielle omstændigheder. Sangskrivermakkerparret Mel Tormé og Bob Wells havde for vane på skift at besøge hinanden for at komponere nye sange, og historien fortæller, at Tormé på en usædvanligt varm juli-dag tog hen til Wells i hans hus i Californien. Han kunne i første omgang ikke finde Wells, men fandt i stedet en blok med udkastet til en sangtekst: ”Chestnuts roasting on an open fire, Jack Frost nipping at your nose, Yuletide Carols being sung by a choir, folks dressed up like Eskimos”. Da han endelig fandt sin makker, forklarede Wells, at den overvældende sommervarme havde givet ham en idé: Han havde udfordret sig selv til at skrive om en helt anden årstid, også i forsøget på at blive mentalt kølet lidt ned, og resultatet var blevet de indledende linjer til en fremtidig juleklassiker, som de to venner skrev færdig på godt en halv time. Mange steder kendes den som “Chestnuts roasting on an open fire”, men den egentlige titel er ”The Christmas Song”, og det var også det, den hed, da den blev indspillet første gang i 1946 af Nat King Cole. Han indspillede den igen i 1953 og i 1961, og den er også blevet fortolket af så forskellige kunstnere som Ella Fitzgerald, Celine Dion, The Jackson 5, Justin Bieber og af Mel Torme selv.

Hej Tor

I en butik spilledes julemusik. Kunne ikke genkende stemmen, men der var en meget fin og stille indspilning af Merry Christmas Everyone, som jo ellers er ret hurtig med Shaking Stevens. Hvem er det, der har lavet den?

Kh. Trine

Hej Trine

Butikken har måske haft det nye julealbum ”The Dream of Christmas” med Gary Barlow fra Take That kørende, for herpå findes blandet andet en version af ”Merry Christmas Everyone”, som er forvandlet fra festsang til juleballade.

Med venlig hilsen

Tor Bagger

Det er mange, der forsøger, men det er langt de færreste musikere, der lykkes med at skrive en julesang, som når at få fodfæste, før december er slut, og julesangene pakkes væk igen, uanset om de har vundet rigtigt indpas eller ej. Men hvis man er heldig at stå bag en af de julepopsange, der bliver spillet igen og igen år efter år, så er der både gode penge og en form for udødelighed at hente. Derfor er der hvert år kendte og ukendte sangere, der prøver at komme ind på ”julemarkedet”, og i år gælder det blandt andet en sang med genopstandne Abba og en duet mellem Elton John og Ed Sheeran.

Abba har i forvejen den melankolske nytårssang ”Happy New Year” på samvittigheden, men de svenske poplegender har aldrig udgivet en julesang, før deres første album i næsten 40 år, ”Voyage”, udkom for en måned siden. Pianisten Benny Andersson havde da heller ikke selv set melodien som en potentiel julesang, da han skrev den, men da hans komponistmakker Björn Ulvaeus hørte den, fik han straks associationer til fredfyldte julemorgener. Den i forvejen søde melodi fik derfor en juletekst og et børnekor, så ”Little Things” i 2021 kunne blive Abbas første julesang.

En anden juledebutant er den uhyre produktive sanger og sangskriver Ed Sheeran, men han har allieret sig med Elton John, som allerede har et gammelt julehit i bagagen i form af ”Step Into Christmas” fra 1973. Eller rettere: Ed Sheeran lod sig i juledagene for et år siden overtale af Elton John til, at de skulle lave en julesang sammen. Til hollandske NPO Radio 2 har Sheeran fortalt, at ”Elton ringede til mig juledag for at ønske mig glædelig jul. Elton ringer til mig nærmest hver dag. Han sagde: Step Into Christmas er nr. 6 på hitlisten. Jeg vil gerne lave endnu en julesang – vil du lave den sammen med mig?”. Ed Sheeran havde sine forbehold, men han stillede som krav, at hvis de skulle gøre det, så skulle den have hele armen med både bjælder og klokker, og allerede samme dag skrev han omkvædet til juleduetten ”Merry Christmas”, der blev frigivet i fredags.

Andre musikere, der også kaster sig ud i julemusikkens svære kunst i år, er Norah Jones, Shaggy, Kelly Clarkson og – endnu engang – Mariah Carey.

Hej Tor

Det her er en gammel sang. Halvfjerserne eller firserne. Den blev engang spillet i hallen, når nogen blev udvist fra en kamp. “Kan du have det rigtig godt” synger de. Kender du den?

Kh Karsten

Hej Karsten

Åh ja, der er en klokke fra fortiden, der ringer der. “Ka’ du ha’ det rigtig godt” er nok mest kendt med gruppen Sirius, der udgav den i 1977, men også både Jodle Birge og Bjørn Tidmand har haft den på repertoiret gennem årene. Det var Ole Bredahl kendt fra Sir Henry, der skrev melodien, mens teksten var af Thøger Olesen og Bente Frithioff.

Med venlig hilsen

Tor Bagger

På denne dag for præcis 50 år siden landede en af rock- og pophistoriens mest kendte og sejlivede juleklassikere i de amerikanske pladebutikker. John Lennon og Yoko Ono udgav deres kombinerede jule- og protestsang ”Happy Xmas (War Is Over)” i USA den 1. december 1971, mens briterne måtte vente et helt år med at få fingre i singlen på grund af en strid om rettigheder mellem Lennon og forlaget Northern Songs. Selvom mange i dag nok nynner med på den som en julesang blandt mange andre, så opstod den i direkte forlængelse af en antikrigskampagne, Lennon og Ono havde involveret sig i gennem et par år. I begyndelsen af 1969 var der stor opmærksomhed om deres såkaldte bed in-happenings, hvor de blandt andet under deres bryllupsrejse blev i sengen i en uge, mens de talte med alverdens medier om behovet for at afslutte krige, særligt Vietnamkrigen. Samme år købte de reklameplads i flere storbyer til plakater med teksten ”War is over! If you want it”, og det var dette budskab, der fik musikalsk form, da John Lennon i oktober 1971 begyndte at skrive sangen. Tilsyneladende var målet ikke kun at skrive en iørefaldende og letfordøjelig sang med politiske undertoner, sådan som han allerede havde gjort med ”Imagine” – det var også væsentligt at give sit bud på en moderne julesang. Nogle steder er Lennon nemlig citeret for, at han var ved at få kvalme af at lytte til Bing Crosbys ”White Christmas”, så ”Happy Xmas (War Is Over)” var hans modtræk. ”Happy Xmas (War Is Over)” er blevet genindspillet af mange forskellige kunstnere gennem det seneste halve århundrede, men med den originale udgave i 1971 blev Lennon det første af de tidligere Beatles-medlemmer, der udgav en julesang. Senere fulgte George Harrison med ”Ding Dong Ding Dong” i 1974 og Paul McCartney med ”Wonderful Christmastime” i 1979, mens Ringo Starr i 1999 gik hele vejen og udgav et helt julealbum med titlen ”I Wanna Be Santa Claus”.

Hej Tor

Jeg vil gerne finde frem til et rap nummer fra mine teenage år (1996? 1997? 1998?) Den kan bedst kendes på at den er lavet hen over noget klassisk musik, jeg er ret sikker på, at den også begynder med nogle violiner. Kan du regne den ud?

Mvh Lars

Hej Lars

Der kan være andre numre, der er bygget op over en lignende skabelon, men jeg vil tro, at du leder efter Coolios ”C U When You Get There” fra 1997. Den er bygget over ”Kanon i D-dur” skrevet af komponisten Johann Pachelbel engang omkring år 1700.

Med venlig hilsen

Tor Bagger

Det er en af de største skandinaviske popsucceser, der er omdrejningspunktet i den nye dokumentarfilm ”A-ha The Movie” om gruppen bag hits som ”Take On Me”, ”The Living Daylights” og ”The Sun Always Shines On TV”. Filmen følger trioen Morten Harket, Pål Waaktaar-Savoy og Magne Furuholmen gennem fire år og fortæller historien om deres forbløffende gennembrud midt i 1980’erne, om gruppens opløsning og gendannelse og om, hvordan de i dag har mistet venskabet, men holdt fast i musikken. Instruktør Thomas Robsahm har forklaret, at Pål Waaktaar-Savoy og Magne Furuholmen havde arbejdet benhårdt med musikken, før de mødte sangeren Morten Harket, men at de aldrig drømte om at være teenageidoler med skrigende piger foran scenen: ”Deres plan var et have et hit og derefter gøre det, som de gerne ville. De havde ingen idé om, at de aldrig ville slippe for Take On Me og det image, som fulgte med i de glittede magasiner. Og så var de heller ikke forberedt på, at forsangeren Morten ville få meget mere opmærksomhed end dem. Og mindst af alt var de forberedt på, at deres venskab skulle slutte pga. skænderier over credits, penge og ære”.

Gennembrudshittet ”Take On Me” var lang tid undervejs. På Youtube kan man høre en demo-indspilning med A-ha anno 1982 med titlen ”Lesson One”, som indeholdt det i dag så velkendte synthesizer-riff og nogle genkendelige vers, men med et helt andet omkvæd. Efter de havde arbejdet videre med nummeret, blev det i 1984 til ”Take On Me”, men den første indspilning vakte ikke opsigt uden for Norges grænser. Først i en ny indspilning med en ny producer fik ”Take On Me” den uimodståelige energi, der gjorde den til et hit, og da en ny musikvideo med en kombination af film og tegnefilm blev lanceret, kunne ”Take On Me” og A-ha for alvor lægge verden ned. ”De turnerer stadig rundt i verden i separate biler og med separate garderober. De mødes kun på scenen, hvor de gør det, som de elsker allermest. Denne kollektive ensomhed – men med en fælles kærlighed til musikken – er fascinerende at iagttage”, har instruktør Thomas Robsahm fortalt. Hans film ”A-ha The Movie” har dansk premiere i morgen i nogle få udvalgte biografer.

Hej Tor

Jeg husker en sang fra 1970’erne med en virkelig lang trommesolo. Jeg mener, den starter jazzet og så bliver heavy metal, kan det passe?

Venlig hilsen

Henning

Hej Henning

Det er en besynderlig sag, du er kommet i tanke om, for det må være Sweets udgave af ”The Man With the Golden Arm”. Den er bygget over temaet til 1955-filmen af samme navn, hvilket forklarer det indledende jazzede element. Herefter tager glamrocken over, inden der bliver plads til en ca. fem minutter lang trommesolo. Den stammer fra albummet ”Desolation Boulevard”, som Sweet udgav i 1974.

Med venlig hilsen

Tor Bagger