Når man kun har skrevet én eneste sang, er det lidt af en bedrift, at netop den sang stadig er elsket mere end hundrede år senere, men sådan er det for Johan Ottosen. Han var lærer, historiker og senere folketingsmedlem, og så var han – trods sin midtjyske opvækst – engageret i de danske bånd til sønderjyderne, som dengang hørte til Tyskland. I 1887 var han med til at stifte Studentersamfundets Sønderjyske Samfund, også kaldet 4S, og det var ved et 4S-arrangement i 1890, hans sang ”Det haver så nyligen regnet” blev sunget for første gang. Johan Ottosen havde taget udgangspunkt i en kendt folkevise og lånte såvel melodien som den indledende linje, men resten af teksten om tålmodig kamp og om troskabsløftet til de danske syd for grænsen var Ottosens egen. ”Det haver så nyligen regnet” blev hurtigt en af de dansksindedes foretrukne sange frem mod Genforeningen i 1920, og siden da har den været en del af den sønderjyske sjæl.
Måske derfor vakte det furore i visse kredse, da entertaineren og børne-tv-værten Sigurd Barrett i februar ændrede en af de vel nok mest kendte tekstlinjer. For at give den gamle sang et nyt liv op til 100-året for Genforeningen havde Grænseforeningen bedt Sigurd Barrett give sit bud på en nyfortolkning, og her blev linjen ”Frø af ugræs er føget over hegnet, åg på nakke og lås for vor mund” i stedet til ”Frygt for andre har hersket på vor egn her, fremmedhad sprængte tillidsbånd itu”. Sigurd Barrett forklarede dengang til TV 2, at “Den gamle version handler jo om, at de er nogle forfærdelige nogle, der aldrig skulle komme her. Men hvis vi bliver ved at synge det, puster vi også til fremmedhadet. I den nye version var intentionen at skrive om, hvordan man kan leve i en verden med gensidig forståelse og respekt”.
Om få dage er det den 15. juni, som er den officielle genforeningsdag, og selvom størstedelen af de planlagte 100-årsfejringer er aflyst på grund af coronakrise og smitterisiko, vil Johan Ottosens ”sønderjyske nationalmelodi” formentlig blive fremført mange steder landet over netop den dag.
