Musikbrevkassen.dk

Hvis man skal se på, hvordan den tidlige rock’n’roll-musik blev formet og udviklet, er det svært at overvurdere Little Richards betydning. Den vilde sanger og pianist havde fra 1951 til 1954 udgivet seks singler med blues- og jazz-inspirerede numre uden nogen særlig succes, men da han først slap sit indre vilddyr løs på ”Tutti Frutti” i 1955, gav det genlyd. Little Richard havde i en periode spillet ”Tutti Frutti” live med en meget vulgær tekst, blandt andet ”Tutti Frutti, good booty. If it don’t fit, don’t force it. You can grease it, make it easy”. Da folkene omkring ham hørte “Tutti Frutti”, opfordrede de ham til at indspille den, men der var behov for en mindre kontroversiel tekst. Sangskriveren Dorothy LaBostrie blev præsenteret for den seksuelle tekst og skrev hurtigt et alternativ, som hun overrakte Little Richard. Han og bandet havde kun femten minutter tilbage af den forudbetalte tid i pladestudiet, men de nåede lige at få ”Tutti Frutti” i kassen – og resten er historie.

Nu har en af rockmusikkens vigtigste fødselshjælpere sunget sit sidste ”Whop bop a-luma a-lop bam boom”, for i fredags døde Little Richard 87 år gammel.

Hej Tor
Jeg har et spørgsmål til musikbrevkassen vedrørende Small Faces. Jeg mener, at deres sang Rollin’ Over var kendingsmelodi til et ungdomsprogram eller musikprogram i 1960’erne eller 70’erne på DR. Kan du mon hjælpe mig med det?
Venlig hilsen
Vagn Hendel

Hej Vagn
Her er vi i en af de situationer, hvor jeg har alderen imod mig: At kende en Small Faces-sang fra 1968 er én ting, noget andet er at kunne koble den til et radio- eller tv-program fra før, jeg blev født, er noget andet. Jeg har ikke kunnet finde et svar, og min kontakt med tidligere DR-folk af en vis alder har heller ikke båret frugt. Derfor kan vi sammen krydse fingre for, at Musikbrevkassen-læsernes kollektive hukommelse måske kan hjælpe os denne gang. Skriv gerne til tor@musikbrevkassen.dk, hvis der er noget, der dæmrer.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

En af ugens store fødselarer i musikkens verden, C.V. Jørgensen, lever en meget skjult tilværelse i disse år. De fans, der var med fra starten i 1970’erne, fik i en periode stillet deres lyst til poetisk pop med nogle års mellemrum, men på et tidspunkt begyndte der at blive langt imellem udgivelserne fra musikeren med borgerlige navn Carsten Valentin Jørgensen. Siden udgivelserne i 1994 og 2002 er der ikke kommet nyt materiale fra C.V. Jørgensen, men med nogle års mellemrum giver han nogle få koncerter, så håbet om en dag at høre nyt om, hvordan C.V. betragter verden omkring os, lever formentlig stadig hos mange. Blandt hans mest populære sange er ”Sæsonen er slut”, ”Entertaineren”, ”Mig & Charly”, ”Det si’r sig selv” og ”Det ganske lille band”, men uden for kredsen af deciderede C.V. Jørgensen-disciple er der nok ikke diskussion om, at den mest kendte er ”Costa del Sol” fra 1980.

Den skarpe tekst om danskere i solrigt skattely på den spanske kyst var ikke hentet ud af det blå, for noget tyder på, at beskrivelsen ikke var ren satire, men stærkt inspireret af virkeligheden. Fagbladet Journalisten fortalte for nogle år siden historien om Billed-bladets storhedstid, hvor læserskaren var enorm og de økonomiske midler nærmest ubegrænsede. Journalisten Torben Dhalvad tog i sommeren 1980 til Costa del Sol for at lave et portræt af fabrikant Jørgen R. Müller, som blev fotograferet i sin swimmingpool. I artiklen sagde udlandsdanskeren, at det ville have været bedre, hvis Hitler havde vundet 2. Verdenskrig, og at han og hans kone kun ville blive i Spanien, indtil russerne kom: ”Så stikker vi af til Californien” blev han citeret for i Billed-Bladet. Nogle måneder senere udgav C.V. Jørgensen pladen ”Tidens tern”, hvor han på nummeret ”Costa del Sol” blandt andet synger, at ”den dag røderusserne kommer, og det gør de jo nok igen, har jeg solgt min hacienda og købt en ny i Californien” samt at ”der Führer var en visionær af klasse, der såfremt han var til stede den dag i dag ville lade fattigrøve og skvadderhoveder gasse”. Mandag bag sangen fylder 70 år på lørdag.

Torsdag fejrer en britisk krigsveteran sin 100-årsfødselsdag på en måde, ingen anden har gjort før. På den runde dag ligger major Tom Moore nemlig nr. 1 på den britiske hitliste, hvilket gør ham til den ældste hitlistetopper i landet nogensinde. Veteranen fra 2. verdenskrig ville bakke op om en indsamling for personale og frivillige i sundhedsvæsenet ved at gennemføre 100 runder med rollatoren omkring sit hus inden sin 100-årsfødselsdag, mens andre kunne støtte hans initiativ økonomisk. Målet var at nå op på 1000 pund, men historien om den godhjertede major løb som en steppebrand, og i weekenden havde Moore indsamlet næsten 30 millioner pund gennem sin “Tom’s 100th Birthday Walk For The NHS”. Sangeren og skuespilleren Michael Ball sprang til og fik sammen med Tom Moore og et kor af britiske sundhedsmedarbejdere indspillet en ny version af hymnen ”You’ll Never Walk Alone”.

Normalt er den mest kendt i Gerry and the Pacemakers’ indspilning fra 1963, der bruges på fodboldstadioner hos blandt andre Liverpool FC og Glasgow Celtic, men sangen stammer faktisk fra Rogers & Hammerstein-musicalen ”Carousel” fra 1945. I musicalen skal den indgyde håb og styrke til en gravid kvinde, hvis mand er død, men i dette forår er den også blevet en sang om sammenhold i en svær tid, hvor man måske nok skal være meget alene, men alligevel kan være en del af et fællesskab. Budskabet og indsamlingsprojektet sendte i weekenden atter ”You’ll Never Walk Alone” til tops på hitlisten – denne gang med en 99-årig, der lidt uventet er blevet en af corona-krisens store helte i Storbritannien.

Hej Tor
Hjemme i Nibe fandt far den gamle rejsegrammofon frem om vinteren søndag eftermiddag, og så hørte vi Giro413-melodier fra de gamle lakplader (år midt 1950-60) og specielt sømandssange. Når man bor i Nibe, bliver man draget af vand og fiskeri. Far arbejdede på IPA, hvor alle var fjordtossede. Når der var mærkedage i hjemmet – jubilæer o.l. – blev værkstedet i kælderen ryddet og gutterne kom og hyggede sig og så blev grammofonen opfordret til at spille sømandssange. En af fars lærlinge og arbejdskammerater skulle altid høre den med de to fiskervenner, der altid konkurrerede. Den ene hed Per Dunk, den anden havde også et kort navn, og sangen slutter: “og Per Dunk den hallunk, han fik en mer’ end mig”. Kan du finde den? Jeg syntes, at det var Holger Fællessanger, der sang, den passer til hans stemme, men den er så ukendt, at den ikke er med i hans sange, når de remses op.
Venlig hilsen
Poul Dausel, Hadsund
(forkortet, red.)

Hej Poul
Sangen, du leder efter hedder “Jacob Junk og Per Dunk” og er rigtigt nok med Holger Fællessanger. Så vidt jeg har kunnet opspore, findes den ikke på LP’er, ikke på CD’er, ikke på streamingtjenester, ikke på Youtube, men udelukkende på en singleplade fra 1954. Der findes et eksemplar på Det Kongelige Bibliotek, så det er en mulighed at kontakte dem for at høre, om denne gamle skive rent faktisk udlånes, eller om man selv skal møde op i København for at besigtige Holger Fællessangers gamle udgivelse.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Hej Tor
Kom pludselig til at “nynne” et gammelt nummer fra 1970-erne med den danske gruppe Made in Denmark. Nummeret er “Someday” og noget af teksten er – så vidt jeg husker – ”Someday we’re gonna laugh again, Someday we’re gonna be together, It’ll be cold and nasty weather, but I’ll promise you to be back”. I disse Corona-tider er teksten faktisk relevant. Men hvor finder jeg nummeret – det er endnu ikke lykkes mig at finde noget, der bare ligner. Tænkte på om du kan hjælpe her? – på forhånd tak.
Med venlig hilsen
Helle Mandrup, Svenstrup

Hej Helle
Det er ikke tit, den sang dukker op til overfladen, men måske var det ikke så dumt at få den frem igen i denne sære tid. Den stammer fra 1971 og hedder rigtigt nok “Someday”, og det er faktisk lykkedes mig at finde den. Du kan høre den på Youtube her.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Støttekoncerter med store stjerner og seere i mange lande er ikke et nyt fænomen, men alligevel var det hele noget anderledes under støttearrangementet for WHO og alverdens sundhedspersonale, ”One World – Together at Home” natten til søndag dansk tid. På grund af spredningen af coronavirus er alle tvunget til at holde afstand og blive hjemme, og derfor optrådte de mange stjerner hjemme fra privaten, mens publikum fulgte med via sociale medier, internetkanaler eller tv-stationer.

Popstjernen Lady Gaga var med til at sammensætte programmet sammen med kunstnere som Rolling Stones, Elton John, Billie Eilish og Beyonce, og hun optrådte også selv som den første. Lady Gaga sad derhjemme ved klaveret og fremførte sin egen personlige udgave af evergreenen ”Smile”. Mange er i forvejen klar over, at det var Charlie Chaplin, der skrev melodien og brugte den i filmen ”Moderne tider” i 1936, men mindre kendt er det, at der gik hele 18 år, før der hos en musikforlægger i den berømte Denmark Street i London blev skrevet en tekst til Chaplins toner. Siden 1954 er ”Smile” blevet fortolket af kunstnere som Nat King Cole, Tony Bennett, Michael Jackson og nu Lady Gaga.

I modsætning til tidligere tiders store stadionkoncerter med vilde sceneshows og svimlende tilskuertal gav hjemmeoptrædenerne under ”One World – Together at Home” mulighed for en helt anden form for intimitet, og det kunne især mærkes, da sangerinden Taylor Swift var på skærmen. Hun fremførte nemlig en sang, der under en pandemi med indlagte patienter og bekymrede pårørende i alle lande fik en særlig klang. ”Soon You’ll Get Better” (Snart får du det bedre, red.) udkom sidste år og er skrevet om hendes egen mors kræftsygdom. Dengang sagde hun til det amerikanske musikmedie Billboard: ”Jeg ved ikke, om jeg nogensinde vil spille den live. Det er bare virkelig svært for mig. Den var svær at skrive. Den er svær at synge. Den er svær at lytte til for mig. Men nogle gange er musik sådan. Nogle gange handler det ikke bare om noget, der føltes rart”. Alligevel overvandt Taylor Swift sin frygt for sangen og spillede ”Soon You’ll Get Better” for folk i hele verden under det virtuelle koncertshow.