Kategorier
Musiknyheder

Månelandingens sange

For et halvt århundrede siden sad det meste af verden med tilbageholdt åndedræt, indtil et menneske natten til den 21. juli 1969 dansk tid for første gang satte sin fod på Månen. Den amerikanske astronaut Neil Armstrong trådte ud af Apollo 11-missionens landingsfartøj The Eagle og proklamerede, at dette var ”et lille skridt for et menneske, et kæmpespring for menneskeheden”. Den første bemandede månelanding påvirkede hele samtiden og gav naturligvis også inspiration til sange, der i mere eller mindre tydelig grad handlede om menneskets erobring af rummet. En af de bedst kendte er David Bowies sang om astronauten Major Tom, ”Space Oddity”, som blev udgivet ni dage, før Apollo 11 blev opsendt, og som derfor blev nært forbundet til hele projektet. Elton Johns astronautsang ”Rocket Man” hører til i samme kategori, men det var en lidt ældre sang, der blev NASA-holdets egen månelandingsmelodi.

Med sig på turen ud i rummet havde astronauterne Neil Armstrong, Buzz Aldrin og Michael Collins blandt andet et kassettebånd med måne-relateret musik som ”Moonlight Serenade”, ”Going Back to Houston” og ikke mindst ”Fly Me To the Moon”, som blev den første sang afspillet på Månen. ”Fly Me To the Moon” er fra 1954 og blev udgivet som ”In Other Words” af cabaretsangerinden Felicia Sanders. Flere andre kunstnere tog sangen op, inden Frank Sinatra og Count Basies orkester med Quincy Jones som dirigent i 1964 lancerede det, der i dag er kendt som den definitive version af ”Fly Me To the Moon”. Og det var denne udgave, astronauterne lyttede til undervejs på turen fra Jorden til Månen, og da Buzz Aldrin tog den med ud af landingsfartøjet i en lille båndoptager, gjorde han den til den første sang på Månen. Sangen blev også på Jorden forbundet med den store menneskelige og tekniske bedrift, amerikanerne gennemførte i 1969, og da Neil Armstrong i 2012 gik bort, fremførte jazzsangerinden Diana Krall ved en mindeceremoni ”Fly Me To the Moon” til ære for den mand, som for 50 år siden blev det første menneske på Månen.

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Langebro på Aalborg Stadion

Hej Tor
Det er flere år siden jeg sidst har været inde og se AaB spille, men kom til at tænke på det forleden. Jeg hørte “Langebro” med Gasolin og først der gik det op for mig at det nummer, der altid blev spillet (måske stadig?) når holdet kom på banen minder utrolig meget om “Langebro”. Bare i en slags technoversion. Tager jeg helt fejl?
Mvh Thomas

Hej Thomas
Nej, den er skam god nok. Sagen er den, at de begge er baseret på folkesangen “Geordie”, der kan spores helt tilbage til det 17. århundrede. Den findes på flere forskellige sprog, og i 1962 indspillede sangerinden Joan Baez den engelsksprogede, som i øvrigt begynder med ordene “As I walked out over London bridge one misty morning early” – ikke fjernt fra Gasolins “Da jeg gik ud over Langebro en tidlig mandag morgen”. Dance-versionen af “Geordie”, som har været fast inventar ved AaB’s hjemmekampe, er fra 2004 og med den italienske DJ Gabry Ponte.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Sommerferiebussen

Hej Tor

Det gamle radioprogram ”Sommerferiebussen”
havde en kendingsmelodi med en sjov trumpetmelodi, som jeg er kommet til at tænke
på i denne tid. Kender du den?

Mvh. Elin

Hej Elin

Det var Los Mejicos-udgaven af ”Magic
Trumpet”, der blev brugt i ”Sommerferiebussen” i mange år. Du kan på Youtube genhøre nummeret, som i øvrigt findes i mange versioner,
nogle steder med titlen ”Happy Trumpeter”.

Med venlig hilsen

Tor Bagger

Kategorier
Musiknyheder

Bossanovaens gudfar er død

Det var ikke bare en stor musiker, men
nærmest en genre-fadder, der gik bort i weekenden, da brasilianske João
Gilberto døde i en alder af 88 år. Gilberto var fra 1950’erne en af de primære
kræfter bag den særlige brasilianske blanding af samba og jazz, som kom til at
gå under betegnelsen bossanova. Gilberto gjorde også genrens bedst kendte sang,
”The Girl From Ipanema”, verdenskendt, men det var hans gode ven Antonio Carlos
Jobim, der skrev sangen sammen med tekstforfatteren Vinícius de Moraes. På en
bar i Rio de Janeiro betragtede de ofte den 17-årige Helo Pinheiro gå forbi, og
hendes udstråling inspirerede Jobim og Moraes til ”Garota de Ipanema”, som
sangen hedder i den originale portugisiske version.

”The Girl From Ipanema”
blev et stort hit, da João Gilberto og Stan Getz indspillede den i 1963 med
Gilbertos hustru Astrud Gilberto som sangerinde, og interessen for sangen kom
til at ændre hele området omkring Ipanema-stranden, blandt andet på grund af
turistinteressen for Ipanema i kølvandet på bossanova-succesen. Selv gaden,
hvor de to sangskrivere sad og beundrede den unge skønhed, er i dag omdøbt til
Rua Vinícius de Moraes.

Kategorier
Musiknyheder

Masser af Creedence-hits i bagagen

Torsdag spiller John
Fogerty fra Creedence Clearwater Revival i Royal Arena i København som en del
af turnéen ”My 50 Year Trip”, hvilket egentlig er et misvisende navn, for det
er 60 år siden, han dannede sit først band, og det er 52 år siden, Creedence
Clearwater Revival debuterede – men det er rigtigt nok 50 år siden, bandet for
alvor tog verden med storm med hele tre populære LP’er i 1969. John Fogerty spillede
i mange år med sin bror Tom og et par ungdomsvenner, først som The Blue Velvets
og senere under navnet Golliwogs.

Efter en pause med blandt andet værnepligt
fandt de sammen igen og skulle have et nyt navn. Tom Fogerty havde gennem en
ven hørt om en fyr med det specielle navn Credence Nuball, som han mente kunne
bruges til noget. John kom med ordet Clearwater med henvisning til en
ølreklame, der fremhævede det rene vand på bryggeriet, og så tilføjede de
Revival for at skabe gejst omkring bandets gendannelse. I bogen ”An American
Son”
fortæller John Fogerty, at de skulle udveksle idéer til et nyt bandnavn med
pladeselskabsmanden Saul Zaentz, og at de i nervøsitet opfordrede ham til at
afsløre sine forslag først. Zaentz insisterede dog på, at musikerne selv indledte
med deres bedste bud, og da de sagde ”Creedence Clearwater Revival”, svarede
han: ”Jeg har lige revet min liste i stykker”.

Bandet fik således det
mærkværdigt sammensatte navn Creedence Clearwater Revival, og i de følgende år
fik de stor succes med John Fogertys sange så som ”Proud Mary”, ”Have You Ever
Seen the Rain”, ”Down On the Corner” og ”Bad Moon Rising”.

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Very welcome hjem

Hej
Tor

Jeg
så for nylig, at du ledte en læser på vej med en gammel vise, og da vi nok
opererer i samme ”aldersklasse” med mit spørgsmål, prøver jeg også lykken: Der
findes en gammel dansk sang om en mand, der kommer hjem til Danmark og vil købe
det meste af København. Måske hedder den noget med ”Very well” (men det er ikke
ligetil at søge på ”Very well”). Ved du, hvad det er jeg tænker på?

Mvh
Erik

Hej
Erik

Det
må helt bestemt være historien om Peter Svendsen fra Istedgade, der vender hjem
fra USA som mr. Swanson. Sangen hedder nemlig ”Very, very welcome hjem, Mr.
Swanson”
. Der findes flere indspilninger af ”Very, very welcome hjem, Mr. Swanson”,
men så vidt jeg kan se, er den oprindelige fra 1939 med skuespilleren Ole Monty
– i hvert fald den oprindelige danske udgave. For egentlig er det en
oversættelse af en svensk sang med Lasse Dahlquist, der også skrevet melodien
til ”Very, very welcome hem, Mr. Swanson”

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger

Kategorier
Musiknyheder

Let the good vibes get a lot stronger

Det
er 40 år siden, musikerne John Guldberg og Tim Stahl fandt sammen og dannede
bandet Laid Back, og jubilæet fejrer de i år med et nyt album og en stribe
sommerkoncerter. En af dem finder sted onsdag eftermiddag på åbningsdagen for årets
Nibe Festival, hvor må forventes at diske op med numre som ”Bakerman”, ”White
Horse” og ”High Society Girl”, og uanset hvordan vejret bliver, vil publikum
formentlig også kræve at høre deres største hit, ”Sunshine Reggae”.

Idéen til
den lidt eksotiske sommersang opstod, da John Guldberg og hans kone var på
bryllupsrejse på Sankt Thomas i De Vestindiske Øer, hvor der var karneval og optog
med steeldrums og dans, som pludselig blev afløst af fællessang – og det skifte
og den samlede livsglæde satte idéerne i gang hos Guldberg. Hjemme i Danmark
blev en ny melodi nærmest jammet frem af de to musikere på en solrig lørdag i
1981, og teksten blev sat sammen af blandt andet klistermærker og postkort, der
hang på musikernes toilet: ”Gimme gimme”. ”Good vibes”, ”Take it easy” og så
videre. De to musikere måtte ud og låne en steeldrum, og da legetøjsharmonikaen
i introen kun havde fire toner, måtte de også have fat i en rigtig harmonika,
da resten af nummeret skulle indspilles. Men Guldberg og Stahl stod for det
meste på egen hånd, og det havde sine fordele, at pladeselskabet ikke blandede
sig:
– Selskabet koncentrerede sig bl.a. om ’High Society Girl’, så den
blev totalt ødelagt med masser af firserkrom og hitklang. Ingen troede rigtig
på ’Sunshine Reggae’, så vores oprindelige indspilning blev bevaret. Derfor fik
den sin tidløse charme. Når vi har lavet vores bedste ting, er det, når vi har
været mest ubevidste og mindst spekulative, fortalte John Guldberg for ti
år siden til bladet Koda/DK.

Ud over Laid Back kan man på årets Nibe Festival
opleve navne som Westlife, Mø, L.O.C., The Minds of 99 og Benal.

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Brudens far

Hej
Tor

I
anonymitet: Jeg er så småt begyndt at tage noter til talen til min datters
bryllup. Jeg har engang hørt en vise, hvor en far mindes tiden med sin datters
opvækst ifm. at hun skal giftes. Jeg har en idé om, at jeg vil kunne låne lidt
derfra, men jeg kan sgutte finde den. Siger det dig noget?

Mvh
”brudens far”

Hej!

Du
leverer faktisk selv den ledetråd, du søger. For hvis jeg ikke tager helt fejl,
så er det ”Brudens far”. Man kan diskutere, om det kan kaldes en vise, for det
er Osvald Helmuth, der taler hen over pianistens melodi. ”Klokken slår, tiden
går”, som han konstaterer i den bittersøde tekst om, at datteren for alvor
flyver fra reden. ”Brudens far” stammer fra ABC-Revyen i 1952.

Med
venlig hilsen

Tor
Bagger