Kategori: Uncategorised

Hej!
Nytårsaften genudsendte DR den flotte mindeudsendelse om Kim Larsen. Men hvor er medlemmerne af Kjukken blevet af? Jeg synes ikke at have set dem nævnt på nogen måde.
Mvh. Gert Rasmussen, Aabybro

Hej Gert
Efter Kim Larsens død gik Kjukken i opløsning, fordi musikerne vurderede, at det ikke gav mening at fortsætte i samme opstilling, når “chefen” var væk. Det betyder dog ikke, at deres tid med Larsens sange er helt slut af den grund, for nogle af bandmedlemmerne fører arven videre på anden vis. Der har været lidt udskiftning på holdet fra den første plade med Kim Larsen og Kjukken i 1995 til Larsens død i 2018, men guitarist og orkesterleder Karsten Skovgaard var med hele vejen. I dag optræder han med Karsten Skovgaard Trio, som spiller både musik af Skovgaard selv og nye fortolkninger af Larsens sange. Bassisten i hans nye trio, Bo Gryholt, var også med i Kjukken i de første år. Jørn Jeppesen var manager for Kim Larsen fra 2001, og i de sidste år var han desuden rytmeguitarist i Kjukken. Han optræder fortsat, dog ikke med Larsens sange, men udelukkende med sin egen musik, og han har udgivet et album i både 2019 og 2020 under navnet Jeppesen.

Hvis du undrer dig over, at Kjukkens medlemmer ikke var med i en mindeudsendelse, kan det skyldes, at tv-tilrettelæggerne foretrækker kendte ansigter, og her stod Kjukken altid i skyggen af deres berømte sanger.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Om få dage bliver Donald Trump atter indsvoret som USA’s præsident, sådan som det altid sker den 20. januar efter et amerikansk præsidentvalg. Der vil være edsaflæggelse, bøn og ikke mindst tonerne af ”Hail to the Chief”, som i mere end 200 år har været forbundet med de amerikanske præsidenter.

”Hail to the Chief” udspringer af det engelske fortællende digt ”Lady of the Lake” fra 1810, som fik melodi i 1812 og var en del af et skuespil. Allerede i 1815 blev melodien første gang brugt til at hylde en amerikansk præsident, og i 1837 blev den spillet ved indsættelsen af præsident Martin van Buren. I årene herefter blev det kutyme at bruge ”Hail to the Chief” ikke blot ved præsidentindsættelser, men også ved præsidentens ankomster helt generelt. Det var dog først i 1954, at ”Hail to the Chief” officielt blev den amerikanske præsidents hyldestmelodi.

Engang i det 20. århundrede blev sangens oprindelige digt om en skotsk høvding udskiftet med en tekst, der rent faktisk passer til det amerikanske præsidentembede. Det er dog meget sjældent, at ”Hail to the Chief” bliver fremført med tekst og ikke blot som en slags instrumental fanfare. Og fra på mandag vil den atter akkompagnere Donald Trump, når han ankommer til diverse arrangementer.

En gammel Kim Larsen-sang er blevet trukket med ind i debatten om krigen i Gaza og den israelske hærs fremfærd i området. Nytårsaften lancerede sangeren Isam B en omskrevet nyfortolkning af Larsens klassiker ”Jutlandia”, som oprindeligt handlede om det danske hospitalsskib, der hjalp sårede under Korea-krigen ”i 1949 eller cirka deromkring”. Nu er ”Jutlandia” blevet til ”Palæstina”, og den indledende linje i den nye version lyder ”Det var i 1948 eller cirka deromkring, at Palæstina blev stjålet”. Den nye tekst og indspilning vil helt sikkert finde både tilhængere og kritikere, blandt andet fordi de letgenkendelige blæsere i Kim Larsens version er blevet udskiftet med det messende slagord ”From the river to the sea, Palestine will be free”. På sin Facebook-side kalder Isam B blandt andet situationen for ikke bare en humanitær krise, men en moralsk og juridisk falliterklæring. “Sangen er mit bidrag til at sætte fokus på de stemmeløse, der lider under en konflikt, som verdenssamfundet har undladt at tage ansvar for”, skriver han.

I 1986 gav Kim Larsen et interview til musikmagasinet MM, som citeres i bogen ”Solisten – historien om Kim Larsen”, og her fortalte han lidt om tilblivelsen af ”Jutlandia”: ”Egentlig ville jeg lave en antikrigssang, men så kom jeg til at tænke over, hvor meget jeg egentlig er imod krig. Og så måtte jeg jo indrømme, at det er jeg ikke under alle omstændigheder. Hvis det havde været under besættelsen, ville jeg givet have været frihedskæmper. Så kan du ikke lave en antikrigssang, tænkte jeg, og kom så til at fundere over, hvem der er the real hero i det her spil. Og mit blivende idol, helt fra jeg var helt lille, er den barmhjertige samaritan. Dem, der kommer ind, når det hele bare er total madness, og alligevel er humanister”, forklarede Larsen. Samtidig kom han i tanke om, at selvom det er mændene, der drager i krig, spiller kvinderne altid en rolle på den ene eller den anden måde, og her begyndte idéen til Jutlandia-hyldesten at tage form:

”Er det en eller anden form for naturvanvid, en eller anden skæv form for jalousi, der gør, at de der Irma-høns får krudtet os op til at gå i krig? Pludselig kunne jeg se spillet: Når drengene drøner ud, så kommer damerne med deres hvide skibe med de røde kors på og sygeplejeruniformerne. Og samtidig sidder Lili Marleen i radioen og synger ”Auf Wiedersehn”. Og så buum, du ved: Til sidst, når drengene har gjort, hvad de skulle, og ligger og er ved at forbløde, så kommer sygeplejersken på 16 og hælder jod på. Det var bare noget omkring kvinder, som kom frem der. Den er ikke tænkt igennem, men der er en glødelampe der”.

”Jutlandia” findes på Kim Larsens album ”Forklædt som voksen”, mens Isam B’s nye ”Palæstina” kan høres på blandt andet Youtube og Isam B’s Facebook-side.

I mere end 40 år har tv-2 leveret noget af den mest elskede musik i dansk pophistorie, men de har i høj grad haft deres sange for sig selv. Kun ganske få numre er blevet genindspillet med nævneværdig succes af andre kunstnere, men forleden udkom en af deres mest kendte sange, ”Alt hvad hun ville var at danse”, i en ny version med unge kræfter. Forhistorien er, at duoen Prisma, der laver elektronisk inspireret rock, i foråret modtog Spot Festivals nyindstiftede arbejdslegat kaldet Nutidens Unge, som tv-2 overrakte søstrene Sirid og Frida Møl Kristensen fra Prisma. I den forbindelse skulle de to bands hver især fortolke en af hinandens sange, og for Prisma faldt valget på ”Alt hvad hun ville var at danse”. Efterfølgende har man kunnet opleve Prisma som scenegæster ved flere af tv-2’s koncerter, og i fredags udkom deres nye fælles indspilning af ”Alt hvad hun ville var at danse”.

Men selvom sangen nu bringes ind i et nyt årtusinde med en ny lyd, spøger revylegenden Elga Olga faktisk et sted i baggrunden af det store hit. Elga Olga huskes nok især for visen om ”Solitudevej”, og da tv-2-albummet ”Nærmest lykkelig” udkom i 1988, fortalte Steffen Brandt ifølge podcasten ”Vi taler kun om tv-2”, at han havde Elga Olga i tankerne, da ”Alt hvad hun ville var at danse” blev skrevet: “Jeg lavede den efter en øver for at få det hele ud. Den gik sådan da-dum-da-dum-da-dum, og man kunne se Elga Olga for sig”, forklarede han i et interview med Det Fri Aktuelt. ”Den er lige på kanten. Hører man den på en mandag morgen, hvor man er helt straight, er den ret melodramatisk med sit ‘drømme uden at vågne op igen’, men når den taler om at ‘flygte i sin elskedes arme’, bliver den både drivende sentimental og forførende. Hvem drømmer ikke om at flygte i sin elskedes arme? Hvis jeg skal have på hatten for den sang, så er det i orden. Jeg kunne ikke lade være”.

Søstrene i Prisma er selv vokset op med tv-2’s musik og var ikke bange for at gå ombord i Steffen Brandts sangskat: ”Vi sprang bare ud med hovedet først, og legede med det. Byggeklodserne var allerede lavet, vi skulle blot forsøge at sammensætte dem på en ny måde, og det er altid en sjov leg”, har Frida Møl Kristensen sagt til Soundvenue om den nye indspilning, som Steffen Brandt også selv deltager på. ”Alt hvad hun ville var at danse” er tidligere blevet indspillet af Tina Dickow som en afdæmpet ballade og i en tangoversion med Stine Engen, og De Glade Sømænd har omskrevet den fra den dansende kvindes perspektiv til at handle om hendes medfølgende kæreste, som helst bare vil hænge ud i baren. 

Hej Tor
Miljøministeriet kørte i 2007 en kampagne under navnet “1 ton mindre”, der skulle henlede opmærksomhed på udledning af skadelige klimagasser. Som et led i kampagnen, havde man bedt Peter Belli og Ditte om at indspille et nummer, som kom til at hedde “Har vi feber?” Det lå til gratis download på ministeriet hjemmeside. Jeg har ledt forgæves efter nummeret på mine musiktjenester. Tror du, at jeg kan finde det nogen steder i dag? Det er nok nærmest endnu mere aktuelt, end det var i 2007. På forhånd tak.
Mvh Finn

Hej Finn
Jeg husker hverken kampagnen eller sangen, og jeg har – ligesom dig – ikke kunnet finde sangen nogen steder. Derfor har jeg været i kontakt med Miljøministeriet, som siden dengang har været slået sammen med Fødevareministeriet og nu igen er et selvstændigt ministerium. Den slags ændringer har betydning for adgangen til gamle dele af deres hjemmesider, så Miljøministeriets folk har måttet søge i arkiverne, men desværre uden resultat. Skulle nogen af Musikbrevkassens læsere ligge inde med sangen, hjælper jeg gerne med at bringe den videre.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

I USA fungerer Grammy både som en prisuddeling til årets bedste musikere og som en tilbagevendende hyldest til nogle af fortidens kæmper. Tidligere er stjerner som Paul Simon og The Beatles blevet hyldet med ”A Grammy Salute”-hyldestkoncerter, og i forlængelse af prisuddelingen i januar blev endnu et show optaget. I år er det surferpoppens aldrende konger The Beach Boys, der har fået æren af en ”Grammy Salute”-koncert, som får tv-premiere i denne uge. Grammy-organisationen havde samlet stjerner som Norah Jones, John Legend, Beck og Mumford & Sons til at fortolke Beach Boys-sange, og der er også meldinger om, at Bruce Springsteen og Elton medvirkede undervejs i det endnu ikke offentliggjorte show. Oversigten over sangene ved koncerten er til gengæld sluppet ud, og her kan man se, at søskendetrioen Hanson stod på scenen med en sang, som The Beach Boys faktisk ikke selv ønskede udsendt dengang.

I 1965 var de i gang med at ville etablere sig som et mere seriøst orkester efter årene med letbenede popsange om piger, fester og surfing, og en sang som ”Barbara Ann” trak i den gale retning i den henseende. Men da de en dag i studiet havde fjollet sig igennem en coverversion af sangen ”Barbara Ann” sammen med kollegerne fra duoen Jan & Dean, var resultatet så festligt og iørefaldende, at deres pladeselskab sørgede for at udsende den uden at advisere The Beach Boys. Siden da har ”Barbara Ann” været uløseligt forbundet med The Beach Boys ligesom sange som “Good Vibrations”, “Help Me Rhonda”, “I Get Around”, “California Girls”, “God Only Knows” og flere andre, som alle bliver genfortolket ved ”A Grammy Salute”-koncerten, der har amerikansk tv-premiere på søndag.