Musikalsk farvel til basketlegende

Søndag kom en besked, der chokerede især sportsfans verden over: En af de største basketballstjerner nogensinde, Kobe Bryant, var omkommet i et helikopterstyrt, der også kostede en af hans døtre og tre andre livet. Bryant spillede gennem hele sin professionelle karriere for Los Angeles-klubben LA Lakers, og skæbnen ville, at der samme aften skulle afholdes Grammy-prisuddeling i Staples Center, som til dagligt er LA Lakers’ hjemmebane. Musikshowet blev derfor tydeligt præget af Kobe Bryants død kun få timer før de planlagte festligheder. Flere stjerner på scenen hyldede Bryant, og aftenens vært, sangerinden Alicia Keys, fremførte sammen med vokalgruppen Boyz II Men ”It’s So Hard To Say Goodbye To Yesterday”.

Sangen var aldrig noget stort hit i Danmark, men i USA er Boyz II Men-udgaven af ”It’s So Hard To Say Goodbye To Yesterday” fra 1991 det næststørste a capella- hit nogensinde, kun overgået af ”Don’t Worry, Be Happy”. Sangen fremføres jævnligt ved begravelser, og Boyz II Men selv har ved koncerter ofte dedikeret den til deres en tour-manager, der blev slået ihjel i 1992. Men søndag blev ”It’s So Hard To Say Goodbye To Yesterday” en del af den nationale sorgproces, da USA’s mistede en af sine største sportsstjerner.

Spørgsmål: Popsang om kvindemord

Hej Tor
Jeg søger en (engelsk) sang, som lyder som en pæn ballade, men som også er en slags mordgåde/krimi. Det er i hvert fald noget med en ung kvinde, der er blevet slået ihjel. Den er fra 1991/1992 eller lige deromkring, for det passer med hvornår jeg gik på efterskole.
Mvh. Camilla

Hej Camilla
Noget af det gode ved at få spørgsmål som dette er, at jeg også selv får genopdaget sange, der har været gemt af vejen i mange år. Og det var længe siden, jeg selv havde hørt Richard Marx’ ”Hazard”, som handler om en fyr, der prøver at bedyre sin uskyld, da han kommer under mistanke for at have slået en kvinde ihjel. ”Hazard” er rigtigt nok fra 1992, og den kom i forlængelse af hans tidligere hits som ”Endless Summer Nights” og ”Right Here Waiting.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Fuldvoksne Pet Shop Boys

Det er snart 40 år siden, de to englændere Neil Tennant og Chris Lowe løb på hinanden i en elektronikforretning. Tennant havde købt en synthesizer og faldt i snak med Lowe, som viste sig at dele hans interesse for den spirende bølge af elektronisk musik. Makkerparret kaldte sig i begyndelsen West End opkaldt efter London-bydelen af samme navn, men inden deres første single blev sendt på gaden nåede de at skifte navn. De havde i deres omgangskreds et par fyre, der arbejdede i en dyrehandel, og de blev altid omtalt som ”the pet shop boys”, dyrehandeldrengene. Betegnelsen var så tilpas mærkværdig og let genkendelig, at Pet Shop Boys blev navnet på den gruppe, som i årene efter skulle udgive store hits som ”West End Girls”, ”It’s a Sin” og ”Go West”. I sidste uge udgav Pet Shop Boys deres fjortende studiealbum, ”Hotspot”, og til sommer giver de dansk koncert på Paradepladsen i Viborg den 21. juni.

Amazing Aretha

Koncertfilm ender sjældent i biograferne, og det er heller ikke ofte, at de bliver modtaget så overvældende godt, som det er tilfældet med ”Amazing Grace”, der havde dansk premiere i sidste uge. Filmen følger tilblivelsen af Aretha Franklins meget succesfulde gospel-livealbum i 1972, men af forskellige årsager fik den senere så berømte filminstruktør Sydney Pollack ikke gjort sin koncertfilm færdig dengang, og først efter Aretha Franklins død i 2018 blev der sat skik på optagelserne fra New Temple Missionary Baptist-kirken i Los Angeles. Pladen – og dermed også filmen – indeholder primært fremførelser af traditionelle gospelsange og salmer, heriblandt naturligvis ”Amazing Grace”, der stammer fra 1700-tallet.

Engelske John Newton var sømand på datidens slaveskibe, og under et voldsomt uvejr, hvor han var sikker på, at skibet skulle gå ned, bad han Gud om hjælp. Slaveskibet klarede skærene, hvilket Newton så som et tegn, og han blev derfor religiøs – men det afholdt ham dog ikke fra at fortsætte som en del af slavehandlen i nogle år. Efter årene til søs uddannede John Newton sig til præst og begyndte også at skrive salmetekster. En af salmerne blev fremført ved en nytårsgudstjeneste i 1773, og nogle år senere udkom ”Amazing Grace” for første gang på tryk. Hvilken melodi, man brugte til teksten vides ikke med sikkerhed, for først i midten af 1800-tallet blev Newtons lovprisning koblet sammen med den melodi, man i dag forbinder med ”Amazing Grace”.

Til efteråret er der igen Aretha Franklin-premiere i biograferne, til den tid på filmen ”Respect” med Jennifer Hudson i rollen som Aretha Franklin – og endnu en gang med ”Amazing Graze” blandt sangene.

Bridge Over Troubled Water 50 år

Makkerparret Simon & Garfunkel var allerede veletablerede stjerner, men i begyndelsen af 1970’erne – for 50 år siden i denne uge – overrumplede de alligevel alle, da de udsendte en LP’en, der skulle komme til at stå som et af hovedværkerne i deres generation, ”Bridge Over Troubled Water”. Pladen indeholdt sange som ”The Boxer”, ”El Condor Pasa” og ”Cecilia”, som Paul Simon og Art Garfunkel egentlig havde forestillet sig skulle udsendes som første single, men valget faldt i stedet på titelnummeret, som i dag har klassikerstatus. I dokumentarfilmen ”The Making of Bridge Over Troubled Water” forklarer Paul Simon, at sangen bare voksede frem, uden han selv vidste hvorfra:

– Det var et af de mest chokerende øjeblikke i min sangskriverkarriere. Jeg kan huske, at jeg tænkte: Det her er betydeligt bedre, end det jeg normalt skriver.

Hen over det følgende år blev de to sangeres forhold mere og mere anspændt, og paradoksalt nok blev albummet med den storladne sang om sammenhold og støtte i svære tider, som udkom den 26. januar 1970, det sidste fra Simon & Garfunkel.

Lyse nætter i sangbogen

Arbejdet med at gøre den 19. udgave af Højskolesangbogen klar har stået på et par år, og selvom det først til november bliver afsløret hvilke nye og gamle sange, der har fundet ved til den 175 år gamle sangbog, er lidt af spændingen blevet udløst. I dag har der været fællessangsarrangementer mange steder i landet, og hele dagen har man kunnet se med og ikke mindst synge med på DR2. Undervejs er der blevet afsløret ni tilføjelser til sangbogen, som til november udkommer med i alt 601 sange.

En af dem er ”Lyse nætter”, som godt nok blev udgivet som en popsang, men som siden 1991 er blevet en særdeles populær fællessang. Sangerinden Alberte Winding skrev ”Lyse nætter” sammen med sin bror Aske Bentzon, som efter et længere udlandsophold kom hjem og boede hos Alberte og hendes familie. Normalt skrev han sine sange på guitar, men da der stod et klaver i Albertes stue, blev det ved tangenterne, han på meget kort tid skrev den melodi, som Alberte efterfølgende satte ord til. Hvis man lytter til teksten, afspejler den hendes glæde ved at have fået sin bror hjem igen, men der er også et savn: ”Det var ikke bevidst, at den skulle handle om vores mor, som døde fra os tidligt. Men alt, hvad der forbandt mig med Aske og familien, gjorde mig rørt. Tonerne havde en melankoli, som jeg oversatte til længsel”, har Alberte Winding fortalt. ”Lyse nætter” var med i toppen, da P2 og deres lyttere i 2015 kårede de mest populære fællessange, og den har været med i ”Højskolesangbogen for børn”, men til november indtager den altså også en plads i den rigtige højskolesangbog.

Det samme gør en smuk og melankolsk vuggevise, der er blevet sunget i snart hundrede år, ”Solen er så rød, mor”. Oprindeligt stammer teksten fra Harald Bergstedts digsamling ”Sange til Provinsen” fra 1920, men i 1924 satte den store komponist Carl Nielsen musik til Bergstedts aftentanker. ”Solen er så rød, mor” blev i de følgende år udbredt gennem blandt andet Carl Nielsens lille sangbog ”Ti danske Smaasange”, men på et senere tidspunkt løb den også ind i problemer. I årene efter Befrielsen i 1945 måtte Harald Bergstedts sange og tekster ikke spilles i radioen, fordi den tidligere socialdemokrat i 1942 havde meldt sig ind i det danske nazistparti og desuden var fast skribent i den nazistisk orienterede avis Fædrelandet. Han fik to års fængsel for landsskadelig virksomhed og blev også idømt fem års fortabelse af almen tillid. Det var en tillægsstraf, som blev givet til mange i retsopgøret efter besættelsen, og som blandt andet betød, at man mistede sin stemmeret og ikke kunne ansættes i offentlige stillinger. Hertil kom altså, at Harald Bergstedts sange så som ”Solen er så rød, mor”, ”Jeg ved en lærkerede” og ”Hør den lille stær” ikke måtte spilles i radioen, men i 1963 – to år før Bergstedts død – blev hans sange taget til nåde.

Udover ”Lyse nætter” og ”Solen er så rød, mor” blev det søndag også afsløret af blandt andet bandet Ulige Numres fædrelandssang ”Frit land”, landsstævnesangen ”Gi’ os lyset tilbage” og Anne Linnets ”Forårsdag” finder vej til Højskolesangbogen til efteråret.

Spørgsmål: Anna

Hej Tor
Jeg prøver at finde en sang, jeg er ret sikker på hedder Anna eller noget med Anna. Mit bud er, at det er fra ca. 1990. Jeg troede at den måske var med Ten Sharp, da den er i samme stil som hittet You, men jeg har ikke kunnet finde noget, der passer sammen der. Kan du hjælpe?
Mvh Lasse

Hej Lasse
Netop de to oplysninger stillet ved siden af hinanden giver mig grund til at tro, at det er det belgiske band Clouseau, du leder efter. Trods stor succes i Belgien og Nederlandene blev de aldrig noget stort navn i Danmark, men nogle af deres engelsksprogede singler fik dog en smule plads på visse lokalradioer – blandt andet ”Anna” fra 1992, som oprindeligt hed ”Anne”, da den blev udgivet med hollandsk tekst i 1989.
Med venlig hilsen
Tor Bagger