Kategori: Musiknyheder

Natten til mandag dansk tid blev årets Oscar-statuetter uddelt i Los Angeles, og udover priser til skuespillere, instruktører og andre filmfolk, var der som altid også fokus på musik og sange i film fra det forgangne år. Elton John og hans tekstforfatter Bernie Taupin vandt for den nyskrevne sang ”(I’m Gonna) Love Me Again” fra filmen ”Rocketman”, der handler om Elton Johns unge år, men det var en af de tidligere vindere i samme kategori, der løb med en del af opmærksomheden. I 2003 var det nemlig rapperen Eminem, der vandt i kategorien ”Bedste originale sang” med nummeret ”Lose Yourself” fra filmen ”8 Mile”. Eminem var ikke selv til stede ved Oscar-festen dengang, og derfor optrådte han heller ikke med ”Lose Yourself”, sådan som det ellers er blevet en tradition for de nominerede i denne kategori – men i år stod han pludselig på scenen og fremførte sin gamle vindersang. En af de mest kendte linjer fra ”Lose Yourself” handler om at gribe de muligheder, der opstår, fordi man formentlig ikke chancen igen: “Look, if you had one shot or one opportunity to seize everything you ever wanted”. Efter sin optræden forleden greb Eminem på Twitter selv denne linje og fik den til at handle om, at selvom han ikke optrådte i 2003, havde han fået chancen nu: ”Look, if you had another shot, another opportunity”.

Den allerførste Oscar-uddeling fandt sted i 1929, og fem år senere begyndte man også at uddele en pris til årets bedste filmsang. ”The Continental” fra filmen Fred Astaire- og Ginger Rogers-filmen ”The Gay Divorcee” vandt som den første i denne kategori, men nogle år senere blev rammerne for sangprisen ændret. I 1941 vandt Jerome Kern og Oscar Hammerstein II’s sang ”The Last Time I Saw Paris” en Oscar, men det huede bestemt ikke komponisten Kern, for sangen var ikke skrevet direkte til filmen ”Lady Be Good”, og den havde også været udgivet tidligere. Jerome Kerns utilfredshed med at modtage en pris for en ”gammel” sang medførte, at det blev præciseret i reglerne, at de nominerede sange skal være originale sange skrevet specifikt til den pågældende film. De regler har til gengæld betydet, at store filmhits som ”I Will Always Love You” fra ”The Bodyguard” og ”Don’t Cry For Me Argentina” fra ”Evita” ikke kunne komme i spil til Oscar-statuetter, fordi de havde haft deres eget liv før filmberømmelsen.

Juleaften samles Familien Danmark for at se “Disneys juleshow” med blandt andre Pinocchio og Jesper Fårekylling, og i denne uge er det 80 år siden, verden for første gang mødte trædrengen med den lange næse og den syngende fortællerfårekylling. Den 7. februar 1940 var der nemlig verdenspremiere på Disney-tegnefilmen ”Pinocchio”, som også fik en Oscar-statuette for både bedste musik og bedste sang. Sidstnævnte gik til temasangen ”When You Wish Upon a Star”, men der gik lang tid, før vi herhjemme kunne høre Jesper Fårekylling synge den som ”Når du ser et stjerneskud”. Syv år og det, før man i 1947 fik indspillet danske stemmer til ”Pinocchio”, og filmen fik først premiere i maj 1950. Her var Jesper Fårekyllings opgaver delt mellem to danskere: Multikunstneren John Price lagde stemme til figuren undervejs i filmen, mens Victor Cornelius sang ”Når du ser et stjerneskud”. Samme model valgte man, da man i 1978 lancerede filmen med nye danske stemmer. Ove Sprogøe tog sig af Jesper Fårekylling som fortæller, mens Bjørn Tidmand indsang ”Når du ser et stjerneskud”. I Danmark er sangen med årene blevet nært knyttet til julen på grund af ”Disneys juleshow”, mens den i USA er blevet en slags kendingsmelodi for Disney-koncernens mange aktiviteter.

Natten til lørdag forlod Storbritannien EU, og i dagene op til det endelige ”brexit” blev der på forskellig vis taget afsked med briterne i den europæiske union. Onsdag sagde Europaparlamentets medlemmer formelt ja til afskedsaftalen med Storbritannien, hvorefter parlamentsmedlemmer fra alle lande rejste sig og sang ”Auld Lang Syne”, som på dansk kendes som ”Skuld gammel venskab rejn forgo”.

De oprindelige vers til ”Auld Lang Syne” menes at være fra midten af det 16. århundrede og måske endnu ældre, men det var den skotske digter Robert Burns, som sidst i 1700-tallet nedfældede teksten og fik den trykt i bogen ”Original Scotch Tunes”. Den mærkværdige titel er ikke engelsk, men på det selvstændige sprog scots, og her betyder det direkte oversat ”gamle længe siden” i betydningen ”de gode gamle dage”. ”Auld Long Syne” er internationalt kendt som en afskedssang, og derfor var det passende at samles om den i Europaparlamentet – men uanset om det var planen eller ej, rummede det også en vis symbolik, at sangen stammer fra Skotland. Mange skotter ville gerne blive i EU, mens deres naboer i England var årsagen til, at det samlede Storbritannien stemte sig ud af unionen.

Søndag kom en besked, der chokerede især sportsfans verden over: En af de største basketballstjerner nogensinde, Kobe Bryant, var omkommet i et helikopterstyrt, der også kostede en af hans døtre og tre andre livet. Bryant spillede gennem hele sin professionelle karriere for Los Angeles-klubben LA Lakers, og skæbnen ville, at der samme aften skulle afholdes Grammy-prisuddeling i Staples Center, som til dagligt er LA Lakers’ hjemmebane. Musikshowet blev derfor tydeligt præget af Kobe Bryants død kun få timer før de planlagte festligheder. Flere stjerner på scenen hyldede Bryant, og aftenens vært, sangerinden Alicia Keys, fremførte sammen med vokalgruppen Boyz II Men ”It’s So Hard To Say Goodbye To Yesterday”.

Sangen var aldrig noget stort hit i Danmark, men i USA er Boyz II Men-udgaven af ”It’s So Hard To Say Goodbye To Yesterday” fra 1991 det næststørste a capella- hit nogensinde, kun overgået af ”Don’t Worry, Be Happy”. Sangen fremføres jævnligt ved begravelser, og Boyz II Men selv har ved koncerter ofte dedikeret den til deres en tour-manager, der blev slået ihjel i 1992. Men søndag blev ”It’s So Hard To Say Goodbye To Yesterday” en del af den nationale sorgproces, da USA’s mistede en af sine største sportsstjerner.

Det er snart 40 år siden, de to englændere Neil Tennant og Chris Lowe løb på hinanden i en elektronikforretning. Tennant havde købt en synthesizer og faldt i snak med Lowe, som viste sig at dele hans interesse for den spirende bølge af elektronisk musik. Makkerparret kaldte sig i begyndelsen West End opkaldt efter London-bydelen af samme navn, men inden deres første single blev sendt på gaden nåede de at skifte navn. De havde i deres omgangskreds et par fyre, der arbejdede i en dyrehandel, og de blev altid omtalt som ”the pet shop boys”, dyrehandeldrengene. Betegnelsen var så tilpas mærkværdig og let genkendelig, at Pet Shop Boys blev navnet på den gruppe, som i årene efter skulle udgive store hits som ”West End Girls”, ”It’s a Sin” og ”Go West”. I sidste uge udgav Pet Shop Boys deres fjortende studiealbum, ”Hotspot”, og til sommer giver de dansk koncert på Paradepladsen i Viborg den 21. juni.

Koncertfilm ender sjældent i biograferne, og det er heller ikke ofte, at de bliver modtaget så overvældende godt, som det er tilfældet med ”Amazing Grace”, der havde dansk premiere i sidste uge. Filmen følger tilblivelsen af Aretha Franklins meget succesfulde gospel-livealbum i 1972, men af forskellige årsager fik den senere så berømte filminstruktør Sydney Pollack ikke gjort sin koncertfilm færdig dengang, og først efter Aretha Franklins død i 2018 blev der sat skik på optagelserne fra New Temple Missionary Baptist-kirken i Los Angeles. Pladen – og dermed også filmen – indeholder primært fremførelser af traditionelle gospelsange og salmer, heriblandt naturligvis ”Amazing Grace”, der stammer fra 1700-tallet.

Engelske John Newton var sømand på datidens slaveskibe, og under et voldsomt uvejr, hvor han var sikker på, at skibet skulle gå ned, bad han Gud om hjælp. Slaveskibet klarede skærene, hvilket Newton så som et tegn, og han blev derfor religiøs – men det afholdt ham dog ikke fra at fortsætte som en del af slavehandlen i nogle år. Efter årene til søs uddannede John Newton sig til præst og begyndte også at skrive salmetekster. En af salmerne blev fremført ved en nytårsgudstjeneste i 1773, og nogle år senere udkom ”Amazing Grace” for første gang på tryk. Hvilken melodi, man brugte til teksten vides ikke med sikkerhed, for først i midten af 1800-tallet blev Newtons lovprisning koblet sammen med den melodi, man i dag forbinder med ”Amazing Grace”.

Til efteråret er der igen Aretha Franklin-premiere i biograferne, til den tid på filmen ”Respect” med Jennifer Hudson i rollen som Aretha Franklin – og endnu en gang med ”Amazing Graze” blandt sangene.

Makkerparret Simon & Garfunkel var allerede veletablerede stjerner, men i begyndelsen af 1970’erne – for 50 år siden i denne uge – overrumplede de alligevel alle, da de udsendte en LP’en, der skulle komme til at stå som et af hovedværkerne i deres generation, ”Bridge Over Troubled Water”. Pladen indeholdt sange som ”The Boxer”, ”El Condor Pasa” og ”Cecilia”, som Paul Simon og Art Garfunkel egentlig havde forestillet sig skulle udsendes som første single, men valget faldt i stedet på titelnummeret, som i dag har klassikerstatus. I dokumentarfilmen ”The Making of Bridge Over Troubled Water” forklarer Paul Simon, at sangen bare voksede frem, uden han selv vidste hvorfra:

– Det var et af de mest chokerende øjeblikke i min sangskriverkarriere. Jeg kan huske, at jeg tænkte: Det her er betydeligt bedre, end det jeg normalt skriver.

Hen over det følgende år blev de to sangeres forhold mere og mere anspændt, og paradoksalt nok blev albummet med den storladne sang om sammenhold og støtte i svære tider, som udkom den 26. januar 1970, det sidste fra Simon & Garfunkel.