Musikbrevkassen.dk

Det er ikke kun fyrværkeri og boblevand, der er selvskrevet til at ledsage os ind i det nye år – også en halvandet hundrede år gammel salme er fast inventar ved nytårstid. Forlægget til Grundtvigs elskede Vær velkommen Herrens år var en adventssalme fra 1500-tallet, som han i 1849 skrev to udgaver af. Dels den version, som synges første søndag i advent, når det nye kirkeår indledes, dels nytårsversionen som findes frem i morgen aften.

Hvad de færreste nok husker, er, at Shu-bi-dua faktisk også har prøvet kræfter med Grundtvig salme, ganske som da de moderniserede Midsommervisen. I 1994 optrådte de i tv-showet Året der gak med en fornyet udgave af Vær velkommen Herrens år, som senere kom med på opsamlingen Shu-bi-læum 73-98. Blandt andet med en passende lille ændring i teksten: ”Herrens år med vor Guds velbehag nu bringer os tømmermænd næste dag”.

Hej Tor
For nogle måneder siden, blev jeg opmærksom på, at den amerikanske countrysang “Peel Me a Nanner” er identisk med “Hjerter af Honning”. “Peel Me a Nanner” er skrevet af legendariske Bill Anderson, og da jeg gjorde ham opmærksom på, at hans sang er blevet lidt af en klassiker her til lands, blev han meget overrasket, og bad mig skaffe så mange indspilninger som muligt. Det gjorde
jeg gerne – men det han ikke blev så glad for, var at hans navn ikke figurerer som sangskriver. Teksten er skrevet af Thøger Olesen, og det er jo OK, men en herre ved navn Erik Møller Hansen, står anført som komponist. Hvem er denne Erik M. Hansen, som iøvrigt kan forvente en opringning fra Bill Anderson’s advokater i den nærmeste fremtid?
Venlig Hilsen
Per Kammersgaard

Hej Per
Efter at have hørt Peel Me a Nanner kan jeg godt forstå, at Bill Anderson er fortørnet over, at Erik Møller Hansen er anført som komponist. Jeg vil tro, at sagen skal gå gennem forlaget Sonet, som udgav Hjerter af honning med Mette i 1972. Sonet blev dog for snart tyve år siden overtaget af det internationale Universal Music, så hvis Bill Anderson skal plukke en høne, skal han formentlig starte her.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Hej!
Et væddemål: A mener at Søren Dahl har optrådt sammen med De Nattergale. B mener at Søren Dahl har spillet baggrundsmusik (pausemusik), når der var optræden? Vil du oplyse, hvem har ret.
Mvh. Bent Boye

Hej Bent
Søren Dahl, der i dag er populær radiovært på P4’s Café Hack har skam spillet med De Nattergale. I midten af 90’erne trådte Uffe Rørbæk ud af bandet, men Viggo Sommer og Carsten Knudsen fortsatte i live-sammenhæng med hjælp fra Søren Dahl ved klaveret og Henning Amstrup på trommer. Mange husker nok denne konstellation fra Jarl Friis-Mikkelsens tv-show Skattefri Lørdag, hvor De Nattergale var husorkester.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Normalt kæmper musikere om den prestigefyldte førsteplads på den engelske hitliste i juledagene, men i de seneste år har det været nærmest en naturlov, at den ære tilfaldt årets vinder af X Factor. Det har generet en engelsk DJ og hans kone så meget, at de via en hastigt voksende Facebook-gruppe har opfordret folk til i ugen op til jul at købe nummeret Killing In the Name fra 1993.

Egentlig handler sangen med rockgruppen Rage Against the Machine om amerikanske politibetjente, der er med i den racistiske Ku Klux Klan, men nummeret er formentlig valgt til oprøret mod den kommercielle X Factor-pop på grund af slagordet ”Fuck you, I won’t do what you tell me”. I søndags fik ”modstandsbevægelsen” sendt Killing In the Name ind på førstepladsen som en af de største overraskelser i hitlistens historie – og som den første nr. 1, der kun har været tilgængelig som download og ikke på single i butikkerne.

H.C. Andersen er kendt som en af de største danske digtere, men han har aldrig haft værker med i salmebogen, før den nye udgave i 2003 medtog hans Barn Jesus i en krybbe lå. Det religiøse digt var oprindeligt med i samlingen Aarets tolv Maaneder fra 1832, hvori teksten var en del af decemberafsnittet. Flere år senere blev der sat musik til Barn Jesus i en krybbe lå, først af Johan Christian Gebauer, der også komponerede melodien til Andersens Hist hvor vejen slår en bugt, og i mange år var denne version den mest udbredte. I det seneste halve århundrede har Niels W. Gades melodi fra 1859 dog vundet stor udbredelse, og det er også denne, der findes i den nye salmebog.

Hej Tor
Jeg har for første gang været på Aalborg Stadion og se en fodboldkamp. Flere gange under kampen spillede de i højttaleren en stump af en melodi, som jeg ikke kan få ud af hovedet. 2. linje lyder, som var det 2. linje fra Kim Larsens Langebro (”en tidlig mandag morgen”), bare spillet i hurtigere tempo. Kan du løse mysteriet?
Den anonyme

Hej!
Melodien har været brugt som AaB-tema i flere år, vist nok oprindeligt til klubbens ishockey-kampe. Den hedder Geordie og er baseret på en gammel italiensk melodi, som faktisk også var forlægget for Gasolins gennembrud Langebro. Techno-versionen, der bruges af AaB, er med Gabry Ponte og kan høres på Youtube.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Hej musikbrevkasse
Jeg er en ung kvinde på 23 år der er desperat efter at få fingrene i musikken fra et gammelt kassettebånd med Trine Dyrholm. Sangene handler om tidstypiske emner som atomkraft, kærlighed, cirkus, den første kærlighed, den sidste dans osv. Jeg har mistet båndet i mine teenageår, men det betyder meget for mig, da jeg elsker sangene og har kunnet dem uden af siden jeg var ca. fire år gammel. Har i mulighed for på nogen måde at hjælpe mig med enten at skaffe musikken, tekster, eller anden form for hjælp? Det ville være en pige drøm der går i opfyldelse
Med venlig hilsen
Chamilla lund

Hej Chamilla
Jeg kan ikke levere pladen med Trine & Moonlighters, som de faktisk kaldte sig, direkte til din dør. Men jeg kan fortælle, at det er muligt at bestille plader fra ét bibliotek hjem til et andet, og på bibliotek.dk kan man søge i hele landets beholdning. Du kan således få adgang til de mange sange, du har savnet så længe, lige her.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Shu-bi-dua har gennem årene leveret flere julesange, blandt andet Rap jul, Ønskelisten og reggae-fortolkninger af juleklassikere under pseudonymet Shu-bi-40. Deres mest elskede julesang er dog nok Den himmelblå, som trods sin popularitet faktisk også skabte utilfredshed i visse kredse.

I det seneste nummer af bladet Koda/DK fortæller det gamle bandmedlem Michael Hardinger, at Den himmelblå affødte et oprørt læserbrev fra en religiøst fanatiker, der påpegede, at shubberne løj, når de i nummerets første linje sang ”Jesus bli’r født på 2. sal”, eftersom der ikke fandtes etagebyggeri i Betlehem på Jesu tid. Den himmelblå har været en fast del af julerepertoiret siden 1980.