Kategori: Musiknyheder

Rockgruppen U2 har lige siden 1980’erne haft succes med at gå egne veje, og nu har de endda fået opkaldt en vej efter sig. I forbindelse med lanceringen af gruppens nye plade No Line in the Horizon fik U2 i sidste uge opkaldt en gade i New York efter sig – hvilket egentlig er lidt paradoksalt for en gruppe, der blandt sine største hits har Where the Streets Have No Name. Dengang var inspirationen for forsangeren Bono, at man i Belfast kan sige meget om folks religion og deres indtægt, så snart man ved, i hvilken gade og på hvilken side af vejen, folk bor. Det gav ham idéen om en by, der ikke stempler folk, fordi gaderne ingen navne har. Men lige for tiden bærer en lille gade på Manhattan navnet U2 Way.

For alle, der missede efterårets store Stevie Wonder-koncert i Aalborg – og for de koncertgængere, der gerne vil genopleve lidt af stemningen – er der snart mulighed for at få den store pop- og soulstjerne hjem i stuen. Stevie Wonder udsender nemlig for første gang en officiel live-DVD, og her kan hans fans nyde optagelser fra koncerterne på O2 Arena i London sidste efterår. Ud over de mange hits, han også leverede i Aalborg, kunne publikum til disse koncerter opleve et britisk medley med London Bridge Is Falling Down, Fool on the Hill, I Want To Hold Your Hand og Satisfaction. Dette medley er med på den nye koncert-DVD Live at Last, der udkommer i næste uge.

Der er ikke mange steder uden for deres hjemland, hvor den skotske gruppe Runrig er så populære, som de er i Danmark. Brødrene Rory og Calum MacDonald dannede i 1973 sammen med kammeraten Blair Douglas bandet, som i de første år spillede covernumre til fester. I 1978 kom den første plade med den skotske lyd, som også mange danskere har kastet deres kærlighed på, og bandets navn er faktisk også ærkeskotsk.

Runrig refererer nemlig til en særlig form for landbrugskultur i Skotland frem til 1700-tallet. Bønderne skulle årligt betale for tilladelsen til at dyrke et stykke jord, udregnet efter hvor udbytterigt det var, og denne afgift kaldtes en runrig. Gruppen med landbrugsnavnet er nu klar med et stort tilbageblik på den lange karriere, eftersom deres bedste sange i denne uge er udkommet på Runrig The Collection.

På næste mandag er det 50 år siden, en gruppe af datidens dygtigste musikere gik i studiet og skabte den formentlig mest kendte og mest betydningsfuld jazzplade nogensinde. Ikke meget var forberedt, da Miles Davis og hans folk den 2. marts 1959 indspillede de tre numre, som kom til at udgøre side A på LP’en Kind of Blue. Miles Davis ville i en anden retning end den dengang meget udbredte bebop-genre og gav derfor musikerne nogle få retningslinjer om at begrænse deres improvisationer til meget simple og melodiske mønstre. Den 2. marts og 22. april skrev holdet historie ved på rekordtid at skabe et mesterværk inden for den såkaldte modale jazz. I forbindelse med jubilæet udsendes – naturligvis – et omfattende bokssæt med Kind of Blue, ekstraoptagelser, bog, fotos og DVD.

Den skotske sangerinde Maggie Reilly har haft en karriere som de færreste andre. Hun har haft succes på egen hånd, men på nogle af de største hits er det ikke hendes navn, der står på omslaget – for eksempel på Mike Oldfield-nummeret Moonlight Shadow. Egentlig havde Oldfield brugt en anden sangerinde på en tidligere version med titlen Moonlight Passion, men i sidste ende var det Maggie Reilly, der udødeliggjorde sangen, som mange mener handler om John Lennons død. Mike Oldfield selv har fortalt, at den primære inspiration til Moonlight Shadow var en film om tryllekunstneren og udbryderkongen Houdini. I næste uge udsender Maggie Reilly pladen Looking Back Moving Forward dels med genindspilninger af hendes mest kendte sange som Everytime We Touch, Family Man og Moonlight Shadow, dels med helt nye numre.

I filmens verden er der udsigt til prisfest, for om få dage er det tid til den årlige Oscar-uddeling. Som altid handler en af priskategorierne om de bedste filmsange, men præsentationen af dem er anderledes i år. Tidligere er de nominerede sange blevet fremført i sin fulde længde under det store show, men i år gives der kun et minut til hver enkelt sang i et samlet medley. Det har gjort Peter Gabriel, der er nomineret for sangen Down to Earth i tegnefilmen Wall-E, så utilfreds, at han slet ikke vil optræde under showet. Sangen kan dog stadig vinde en Oscar, og Peter Gabriel vil være til stede i salen – men på grund af udsigten til at skulle forkorte sin sang kraftigt vil han altså ikke med på scenen.

Onsdag aften uddeles de årlige Brit Awards, som er briternes svar på musikpriser som Grammy og Danish Music Awards. Hvem der kan gå hjem med statuetter for årets bedste udgivelser, er endnu hemmeligt, men én af prismodtagerne kendes allerede nu. Hvert år uddeles nemlig prisen Outstanding Contribution To Music til en musiker eller gruppe, der gennem mange år har haft en særlig betydning.

Hyldesten går i år til en popduo, der blev dannet i 1981, efter de to medlemmer havde mødt hinanden i en elektronikbutik. I starten tog de navn efter London-bydelen West End, som de begge holdt af, og denne fascination var også med til at skabe gennembrudshittet West End Girls. På det tidspunkt havde duoen dog skiftet navn til Pet Shop Boys. De seneste år har blandt andre Paul McCartney, Sting og Bob Geldof også modtaget denne hæderspris.

Lørdag fyldes verden for alvor af hjerter, roser og små kort med søde ord, for den 14. februar fejres den årlige Valentinsdag, der også har vundet indpas herhjemme. Kærlighedssange er en fast del af det både romantiske og kommercielle cirkus, og det er især den gamle My Funny Valentine, der forbindes med Valentinsdag. My Funny Valentine startede som en del af musicalen Babes in Arms i 1937, og de drillende kommentarer i teksten er henvendt til stykkets mandlige hovedperson Valentine LaMar. Sangen blev ikke indspillet rigtigt før 1945, og først i 1950’erne fik My Funny Valentine den store udbredelse, den har den dag i dag.