Musikbrevkassen.dk

I begyndelsen af 1970’erne var britiske Slade et af tidens mest populære rockbands med en stribe store hits, men i dag er der én sang, der overskygger alle de andre – og på sin vis er det svigermors skyld. Bassisten Jim Lea var med til at skrive en del af Slades sange, og han var i 1973 bekymret for, om bandet kunne holde dampen oppe efter tre førstepladser på hitlisten i træk. Hans svigermor havde foreslået, at de skulle lave noget i stil med ”White Christmas” eller en fødselsdagssang, så folk år efter år ville have en anledning til at finde en Slade-sang frem. Egentlig syntes Jim Lea, at det var en tåbelig idé, men en dag under bruseren dukkede en idé op. I løbet af tyve minutter havde han skrevet melodien til det, der skulle blive verset i ”Merry Christmas Everybody”. Uden et godt omkvæd kunne sangen ikke komme i mål, men Lea huskede en sang, som hans bandmakker Noddy Holder havde skrevet seks år tidligere, og som aldrig var blevet færdiggjort. Teksten til den halvfærdige sang fra 1967 lød “So won’t you buy me a rocking chair to watch the world go by, buy me a looking glass to look me in the eye”. Gyngestolen blev sløjfet til fordel for en juletekst, og på en stegende hed sommerdag i New York under en amerikansk turné indspillede Slade deres julerockklassiker. I nabostudiet var John Lennon i gang med optagelser til albummet ”Mind Games”, og det stueorgel, man kan høre i indledningen af ”Merry Christmas Everbody”, er faktisk et, Slade-medlemmerne lånte af Lennon.

Nogle måneder senere scorede Slade endnu en førsteplads på hitlisten med den julesang, som i år kan fejre 50-års-jubilæum – ligesom blandt andre Elton Johns ”Step Into Christmas” og Wizzards “I Wish It Could Be Christmas Everyday”, som også udkom i 1973.

Hej Tor
Jeg har søgt og søgt i gamle hitlister men ikke fundet musikken jeg leder efter. Jeg husker desværre ikke ret meget af nummeret, kun introen som jeg husker er lyden af et lokomotiv i det fjerne, som gentagne gange tuder i hornet, lyden af hornet bliver højere og højere, og kommer nærmere og nærmere og til sidst tordner forbi fra venstre mod højre med hornet i bund. Og så starter musikken. Det lød imponerende godt på store højttalere, og vi spillede det også tit på vej til stranden i bil, det var dengang kassettebånd var moderne og det var optaget fra radioen. Vi er tilbage i starten af 80´erne, og nummeret er sikkert en del ældre. Introen med lyden af tog-hornet (eller muligvis tryklufthornet på en USA-lastbil/truck, det kan jeg helt ærligt ikke huske) varer 6-7 sekunder inden lokomotiv/lastbil brager forbi med hornet i bund og på 6-7 sek forsvinder igen. Jeg husker desværre ikke ret meget andet, men musikken som jeg lige husker det, var lidt ala en blanding af ZZ Top og Beach Boys. Jeg har så sent som i dag spurgt en bekendt jeg også kendte da vi var teenagere i 80´erne, om han kunne huske nummeret, det kunne han godt, især introen, men så heller ikke ret meget mere, han har heller ingen anelse om hvem det var. Håber du kan hjælpe.
Mvh Kai Thomsen

Hej Kai
Tak for et interessant og ikke helt let spørgsmål. Til at starte med var der to numre, der poppede op i mit hoved, når det handler om lyden af tog i introen, nemlig The Gap Bands “Party Train” fra 1983 og Billy Joels “Allentown” fra 1982, men de passer ikke fuldstændig på resten af beskrivelsen. Min gode kollega Claus Jensen foreslår kløgtigt ”Satellite” med Def Leppard, og her lægger jeg også mit bud nu.

UPDATE: Den efterlyste sang viste sig at være “Sweet Little Maybeline” fra 1982 med det danske band The Wolfgang, som tidligere havde fungeret som Peter Bellis backingband Ulvene (se kommentarerne herunder). Tak til alle, der bidrog i efterforskningen.

Med venlig hilsen
Tor Bagger

Deres afskedsturné har været på landevejen i næsten fire år med flere forskellige potentielle slutdatoer, men nu skulle den være god nok: Rockbandet KISS giver i denne uge deres sidste koncert nogensinde. KISS, som også gæstede Aalborg i 2010, er kendt for numre som ”I Was Made For Loving You”, ”Rock and Roll All Nite” og ”Lick It Up”, men i bredere sammenhæng nok meste kendt for bandmedlemmernes ufravigelige og letgenkendelige sort og hvide ansigtssminke, og dette look luftes også en sidste gang fredag og lørdag i Madison Square Garden i New York. Som en del af afskedsmarkeringen gennemføres KISS allerede fra onsdag det, de kalder en ”New York City takeover” med en stribe aktiviteter rundt om i byen. Der vil blandt andet være en KISS-butik, særlige KISS-billetkort til metroen, KISS-pizzaer, KISS-taxaer og et interaktivt kort på Google Maps, der guider fans rundt til de mange KISS-begivenheder, inden bandets 50 år lange karriere formentlig slutter med et brag lørdag.

Der er lagt op til funky firserfest i i denne uge, når bandet Level 42 giver koncert to koncerter i Danmark. Det britiske band startede i slutningen af 1970’erne som et jazz-funk-fusionsband, men da de i 1980’erne blandede pop og funk fik de stor succes med sange som “Something About You”, “Lessons In Love”, “Running In the Family” og “Children Say”. Flere af medlemmerne er skiftet ud siden de helt store år mellem 1985 og 1990, men keyboardspiller Mike Lindup og ikke mindst forsanger og bassist Mark King med den altid energiske slagbas er stadig med på holdet for at give Level 42 den karakteristiske lyd. Det tilbagevendende spørgsmål til musikerne har gennem alle årene været, hvor det let genkendelige, men svært afkodelige bandnavn stammer fra, og på et tidspunkt blev det så omfattende, at de for deres egen underholdnings skyld i interviews begyndte at opdigte historier om navnets oprindelse. Blandt andet har de fortalt, at de skulle være opkaldt efter den øverste etage i verdens højeste parkeringshus.

Den rigtige forklaring har dog forbindelse til den populære science fiction-serie “The Hitch-Hikers Guide to the Galaxy”, der i de danske bogudgivelser fik navnet “Håndbog for vakse galakseblaffere”. En af de mest kendte passager i serien, der både findes som roman, radioføljeton og film, handler om en fremmed civilisation, der engang byggede en supercomputer for at finde svaret på “meningen med livet, universet og alt det der”. Da computeren efter nogle millioner års beregninger spyttede svaret ”42” ud, var det ubrugeligt, fordi man nok havde fået svaret, men ikke rigtigt vidste, hvad spørgsmålet var. Blandt seriens fans tæller tallet 42 derfor som det gode (men halvskøre og helt ubrugelige) svar på, hvad meningen med livet er. Den tankegang tiltalte Mark King og hans bandvenner i gruppens unge år i slutningen af 1970’erne, fortalte han engang i et interview med Herts Advertiser:

“Det er en sjov bog. Boon (guitarist Boon Gould, red.) og jeg holdt til et sted i Walthamstow og læste bogen i den periode, hvor vi ledte efter et navn til bandet. Oprindeligt ville vi kalde os 88, fordi vi godt kunne lide idéen om numerologien. I punk havde man set nogle meget aggressive navne, så idéen om at kalde os ‘The Et-eller-andet’ fungerede bare ikke rigtigt, så vi ville noget andet. Vi tænkte, at hvis vi gav bandet et tal, var det så langt væk fra punk-temaet, at det måske ville fungere”.

Level 42 holdt pause gennem nogle år i 1990’erne, men vendte tilbage i 2001 og har siden da både udgivet ny musik og turneret flittigt med de gamle hits. Fredag aften når deres aktuelle Europa-turné til Musikkens Hus i Aalborg, og lørdag er de i Falkonersalen i København.

Hej!
Hvem var stemmen (værten) der sammen med Trine Bry startede det elektriske barometer? Jeg husker en kvindelig stemme, som var vært på det elektriske barometer. I min barometer-tid mindes jeg kun hende. Hun præsenterede bl.a. Alannah Myles med Black Velvet som bobler (forkortet, red.).
Venlig hilsen
Brian Geertsen

Hej Brian
Jeg går ud fra, at du henviser til Tine Bryld, som gennem flere årtier var rådgiver i radioprogrammet “Tværs”. Dette program var del af en aftenflade for unge, som i en årrække gik under navnet “P4 i P1”, og det var også her “Det Elektriske Barometer” blev etableret. Tine Bryld havde dog aldrig noget at gøre med “Det Elektriske Barometer” direkte. Denne alternative hitliste blev startet op af blandt andre Kenan Seeberg, der også var vært på den allerførste udgave. Oplysningen om “Black Velvet” indsnævrer mulighederne en smule, da den er fra 1989. I den periode var blandt andre Inge Bang Termansen, Gitte Løkkegaard og Vibeke Heide-Jørgensen værter på programmet. Af andre prominente kvinder ved barometer-mikrofonen kan nævnes Helle Helle, Paprika Steen, Gitte Løkkegaard og Dorte Palle. Måske er det en af disse, du forbinder med lyden af “Det Elektriske Barometer” (og Alannah Myles)?
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Med en imponerende karriere over otte årtier har Cliff Richard ved flere lejligheder genindspillet nogle af sine største hits, og nu har han kastet sig ud i endnu et projekt med nyfortolkninger. Forleden udkom albummet ”Cliff With Strings – My Kinda Life”, men allerede for et par måneder siden landede en forløber for albummet i form af en ungdomssang sunget af en 83-årig. ”The Young Ones” udkom oprindeligt i januar 1962 og var skabt som en meget klar bestillingsopgave. Cliff Richard skulle spille hovedrollen i en film af samme navn, og ifølge bogen ”Cliff Richard The Biography” sendte filmens musikansvarlige en medarbejder fra London til New York for at aflevere et filmmanuskript hos komponisterne Sid Tepper og Roy C. Bennett, som stod bag flere af Elvis Presleys sange. Da han kom tilbage til dem 48 timer senere, havde det erfarne makkerpar skabt tre nye sange til Cliff Richard, ”When the Girl In Your Heart Is the Girl In Your Heart”, ”Outsider” og den vigtigste bestillingsopgave: En sang med netop titlen ”The Young Ones”.

Nu er ”The Young Ones” blandt de sange, Cliff Richard har genindspillet med både band og strygerorkester på det nye album, og i den forbindelse har han sagt, at denne sang får ham til at føle sig lige så ung, som han var dengang. Afstanden mellem den 21-årige sanger og skuespiller og den nu 83-årige veteran er altså ikke større end en tre minutters popsang.

At genbesøge gamle album og bygge hele koncerter op om enkelte udgivelser er i de seneste år blevet et ganske populært alternativ til almindelige koncerter. I stedet for blot at præsentere lidt nyt materiale blandet med gamle hits vælger nogle kunstnere at fremføre et samlet albumværk fra ende til anden, og nu er det Tim Christensens tur til at prøve kræfter med denne koncerttendens. I morgen åbner Tim Christensen, der også er kendt som forsanger i bandet Dizzy Mizz Lizzy, turnéen ”Honeyburst 20th Anniversary Tour” for at markere 20-året for hans mest succesfulde soloplade ”Honeyburst”. Den populære plade indeholdt sange som “Whispering at the Top of My Lungs”, “How Far You Go” og “JumpThe Gun”, men det var balladen “Right Next to the Right One”, der ændrede alt for Tim Christensen i den periode. “Right Next to the Right One” var ikke bare en kærlighedssang fra en rockmusiker, men også temamelodi i DR’s populære dramaserie ”Nikolaj og Julie” med Peter Mygind og Sofie Gråbøl i hovedrollerne. Mange har nok gættet på, at “Right Next to the Right One” blev skrevet specifikt til serien, men i et interview i Gaffa i forbindelse med udgivelsen af ”Honeyburst” pointerede Tim Christensen, at der altså ikke var tale om et stykke bestillingsarbejde.

“Produceren af serien ringede og sagde til mig, at de kunne lide, hvad jeg lavede, og ville høre, om jeg havde en sang, de kunne bruge. Lige på det tidspunkt havde vi lavet demoer, hvor Right Next… var en af dem. De fortalte mig, hvad serien handlede om, og jeg sagde ‘så tror jeg, jeg har et godt bud’. Jeg synes, den passer godt til serien, men det er vigtigt for mig at fortælle, at det ikke er deres sang. Jeg har ikke taget den fra serien og puttet den på min plade; de har taget den fra min plade og puttet den i serien”, forklarede Tim Christensen i Gaffa i 2003.

“Selvfølgelig synes jeg, det er en skidegod sang, ellers ville jeg ikke have præsenteret den for DR, men det andet aspekt, den magt, de muskler, som tv har søndag aften kl. 20, det kan ikke være vildere. Jeg bliver stoppet af alt fra femårige børn til 60-årige damer. Den helt brede befolkning har nu fået sat ansigt på, hvem jeg er”.

Senere blev sangen indspillet og udgivet internationalt af selveste Celine Dion, og nu får den atter en central placering, når Tim Christensen spiller sine ”Honeyburst”-jubilæumskoncerter. Turnéen begynder torsdag og bringer ham allerede lørdag til Nordjylland med en koncert på Skråen i Aalborg, hvorefter turen går landet rundet i de kommende måneder. Desuden er der blevet genudsendt en remasteret udgave af ”Honeyburst” på både streaming og vinyl, endda med en stribe bonusnumre, hvoraf fire aldrig tidligere har været udgivet.