Kategorier
Uncategorised

Alt hvad hun vil er stadig at danse

I mere end 40 år har tv-2 leveret noget af den mest elskede musik i dansk pophistorie, men de har i høj grad haft deres sange for sig selv. Kun ganske få numre er blevet genindspillet med nævneværdig succes af andre kunstnere, men forleden udkom en af deres mest kendte sange, ”Alt hvad hun ville var at danse”, i en ny version med unge kræfter. Forhistorien er, at duoen Prisma, der laver elektronisk inspireret rock, i foråret modtog Spot Festivals nyindstiftede arbejdslegat kaldet Nutidens Unge, som tv-2 overrakte søstrene Sirid og Frida Møl Kristensen fra Prisma. I den forbindelse skulle de to bands hver især fortolke en af hinandens sange, og for Prisma faldt valget på ”Alt hvad hun ville var at danse”. Efterfølgende har man kunnet opleve Prisma som scenegæster ved flere af tv-2’s koncerter, og i fredags udkom deres nye fælles indspilning af ”Alt hvad hun ville var at danse”.

Men selvom sangen nu bringes ind i et nyt årtusinde med en ny lyd, spøger revylegenden Elga Olga faktisk et sted i baggrunden af det store hit. Elga Olga huskes nok især for visen om ”Solitudevej”, og da tv-2-albummet ”Nærmest lykkelig” udkom i 1988, fortalte Steffen Brandt ifølge podcasten ”Vi taler kun om tv-2”, at han havde Elga Olga i tankerne, da ”Alt hvad hun ville var at danse” blev skrevet: “Jeg lavede den efter en øver for at få det hele ud. Den gik sådan da-dum-da-dum-da-dum, og man kunne se Elga Olga for sig”, forklarede han i et interview med Det Fri Aktuelt. ”Den er lige på kanten. Hører man den på en mandag morgen, hvor man er helt straight, er den ret melodramatisk med sit ‘drømme uden at vågne op igen’, men når den taler om at ‘flygte i sin elskedes arme’, bliver den både drivende sentimental og forførende. Hvem drømmer ikke om at flygte i sin elskedes arme? Hvis jeg skal have på hatten for den sang, så er det i orden. Jeg kunne ikke lade være”.

Søstrene i Prisma er selv vokset op med tv-2’s musik og var ikke bange for at gå ombord i Steffen Brandts sangskat: ”Vi sprang bare ud med hovedet først, og legede med det. Byggeklodserne var allerede lavet, vi skulle blot forsøge at sammensætte dem på en ny måde, og det er altid en sjov leg”, har Frida Møl Kristensen sagt til Soundvenue om den nye indspilning, som Steffen Brandt også selv deltager på. ”Alt hvad hun ville var at danse” er tidligere blevet indspillet af Tina Dickow som en afdæmpet ballade og i en tangoversion med Stine Engen, og De Glade Sømænd har omskrevet den fra den dansende kvindes perspektiv til at handle om hendes medfølgende kæreste, som helst bare vil hænge ud i baren. 

Kategorier
Musiknyheder

Level 42: 80’er-pop og meningen med livet

Der er lagt op til funky firserfest i i denne uge, når bandet Level 42 giver koncert to koncerter i Danmark. Det britiske band startede i slutningen af 1970’erne som et jazz-funk-fusionsband, men da de i 1980’erne blandede pop og funk fik de stor succes med sange som “Something About You”, “Lessons In Love”, “Running In the Family” og “Children Say”. Flere af medlemmerne er skiftet ud siden de helt store år mellem 1985 og 1990, men keyboardspiller Mike Lindup og ikke mindst forsanger og bassist Mark King med den altid energiske slagbas er stadig med på holdet for at give Level 42 den karakteristiske lyd. Det tilbagevendende spørgsmål til musikerne har gennem alle årene været, hvor det let genkendelige, men svært afkodelige bandnavn stammer fra, og på et tidspunkt blev det så omfattende, at de for deres egen underholdnings skyld i interviews begyndte at opdigte historier om navnets oprindelse. Blandt andet har de fortalt, at de skulle være opkaldt efter den øverste etage i verdens højeste parkeringshus.

Den rigtige forklaring har dog forbindelse til den populære science fiction-serie “The Hitch-Hikers Guide to the Galaxy”, der i de danske bogudgivelser fik navnet “Håndbog for vakse galakseblaffere”. En af de mest kendte passager i serien, der både findes som roman, radioføljeton og film, handler om en fremmed civilisation, der engang byggede en supercomputer for at finde svaret på “meningen med livet, universet og alt det der”. Da computeren efter nogle millioner års beregninger spyttede svaret ”42” ud, var det ubrugeligt, fordi man nok havde fået svaret, men ikke rigtigt vidste, hvad spørgsmålet var. Blandt seriens fans tæller tallet 42 derfor som det gode (men halvskøre og helt ubrugelige) svar på, hvad meningen med livet er. Den tankegang tiltalte Mark King og hans bandvenner i gruppens unge år i slutningen af 1970’erne, fortalte han engang i et interview med Herts Advertiser:

“Det er en sjov bog. Boon (guitarist Boon Gould, red.) og jeg holdt til et sted i Walthamstow og læste bogen i den periode, hvor vi ledte efter et navn til bandet. Oprindeligt ville vi kalde os 88, fordi vi godt kunne lide idéen om numerologien. I punk havde man set nogle meget aggressive navne, så idéen om at kalde os ‘The Et-eller-andet’ fungerede bare ikke rigtigt, så vi ville noget andet. Vi tænkte, at hvis vi gav bandet et tal, var det så langt væk fra punk-temaet, at det måske ville fungere”.

Level 42 holdt pause gennem nogle år i 1990’erne, men vendte tilbage i 2001 og har siden da både udgivet ny musik og turneret flittigt med de gamle hits. Fredag aften når deres aktuelle Europa-turné til Musikkens Hus i Aalborg, og lørdag er de i Falkonersalen i København.

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Vært på Det Elektriske Barometer

Hej!
Hvem var stemmen (værten) der sammen med Trine Bry startede det elektriske barometer? Jeg husker en kvindelig stemme, som var vært på det elektriske barometer. I min barometer-tid mindes jeg kun hende. Hun præsenterede bl.a. Alannah Myles med Black Velvet som bobler (forkortet, red.).
Venlig hilsen
Brian Geertsen

Hej Brian
Jeg går ud fra, at du henviser til Tine Bryld, som gennem flere årtier var rådgiver i radioprogrammet “Tværs”. Dette program var del af en aftenflade for unge, som i en årrække gik under navnet “P4 i P1”, og det var også her “Det Elektriske Barometer” blev etableret. Tine Bryld havde dog aldrig noget at gøre med “Det Elektriske Barometer” direkte. Denne alternative hitliste blev startet op af blandt andre Kenan Seeberg, der også var vært på den allerførste udgave. Oplysningen om “Black Velvet” indsnævrer mulighederne en smule, da den er fra 1989. I den periode var blandt andre Inge Bang Termansen, Gitte Løkkegaard og Vibeke Heide-Jørgensen værter på programmet. Af andre prominente kvinder ved barometer-mikrofonen kan nævnes Helle Helle, Paprika Steen, Gitte Løkkegaard og Dorte Palle. Måske er det en af disse, du forbinder med lyden af “Det Elektriske Barometer” (og Alannah Myles)?
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Kategorier
Musiknyheder

Nyt fra 83-årigt ungdomsidol

Med en imponerende karriere over otte årtier har Cliff Richard ved flere lejligheder genindspillet nogle af sine største hits, og nu har han kastet sig ud i endnu et projekt med nyfortolkninger. Forleden udkom albummet ”Cliff With Strings – My Kinda Life”, men allerede for et par måneder siden landede en forløber for albummet i form af en ungdomssang sunget af en 83-årig. ”The Young Ones” udkom oprindeligt i januar 1962 og var skabt som en meget klar bestillingsopgave. Cliff Richard skulle spille hovedrollen i en film af samme navn, og ifølge bogen ”Cliff Richard The Biography” sendte filmens musikansvarlige en medarbejder fra London til New York for at aflevere et filmmanuskript hos komponisterne Sid Tepper og Roy C. Bennett, som stod bag flere af Elvis Presleys sange. Da han kom tilbage til dem 48 timer senere, havde det erfarne makkerpar skabt tre nye sange til Cliff Richard, ”When the Girl In Your Heart Is the Girl In Your Heart”, ”Outsider” og den vigtigste bestillingsopgave: En sang med netop titlen ”The Young Ones”.

Nu er ”The Young Ones” blandt de sange, Cliff Richard har genindspillet med både band og strygerorkester på det nye album, og i den forbindelse har han sagt, at denne sang får ham til at føle sig lige så ung, som han var dengang. Afstanden mellem den 21-årige sanger og skuespiller og den nu 83-årige veteran er altså ikke større end en tre minutters popsang.

Kategorier
Musiknyheder

Tim og Nikolaj og Julie – Honeyburst 20 år

At genbesøge gamle album og bygge hele koncerter op om enkelte udgivelser er i de seneste år blevet et ganske populært alternativ til almindelige koncerter. I stedet for blot at præsentere lidt nyt materiale blandet med gamle hits vælger nogle kunstnere at fremføre et samlet albumværk fra ende til anden, og nu er det Tim Christensens tur til at prøve kræfter med denne koncerttendens. I morgen åbner Tim Christensen, der også er kendt som forsanger i bandet Dizzy Mizz Lizzy, turnéen ”Honeyburst 20th Anniversary Tour” for at markere 20-året for hans mest succesfulde soloplade ”Honeyburst”. Den populære plade indeholdt sange som “Whispering at the Top of My Lungs”, “How Far You Go” og “JumpThe Gun”, men det var balladen “Right Next to the Right One”, der ændrede alt for Tim Christensen i den periode. “Right Next to the Right One” var ikke bare en kærlighedssang fra en rockmusiker, men også temamelodi i DR’s populære dramaserie ”Nikolaj og Julie” med Peter Mygind og Sofie Gråbøl i hovedrollerne. Mange har nok gættet på, at “Right Next to the Right One” blev skrevet specifikt til serien, men i et interview i Gaffa i forbindelse med udgivelsen af ”Honeyburst” pointerede Tim Christensen, at der altså ikke var tale om et stykke bestillingsarbejde.

“Produceren af serien ringede og sagde til mig, at de kunne lide, hvad jeg lavede, og ville høre, om jeg havde en sang, de kunne bruge. Lige på det tidspunkt havde vi lavet demoer, hvor Right Next… var en af dem. De fortalte mig, hvad serien handlede om, og jeg sagde ‘så tror jeg, jeg har et godt bud’. Jeg synes, den passer godt til serien, men det er vigtigt for mig at fortælle, at det ikke er deres sang. Jeg har ikke taget den fra serien og puttet den på min plade; de har taget den fra min plade og puttet den i serien”, forklarede Tim Christensen i Gaffa i 2003.

“Selvfølgelig synes jeg, det er en skidegod sang, ellers ville jeg ikke have præsenteret den for DR, men det andet aspekt, den magt, de muskler, som tv har søndag aften kl. 20, det kan ikke være vildere. Jeg bliver stoppet af alt fra femårige børn til 60-årige damer. Den helt brede befolkning har nu fået sat ansigt på, hvem jeg er”.

Senere blev sangen indspillet og udgivet internationalt af selveste Celine Dion, og nu får den atter en central placering, når Tim Christensen spiller sine ”Honeyburst”-jubilæumskoncerter. Turnéen begynder torsdag og bringer ham allerede lørdag til Nordjylland med en koncert på Skråen i Aalborg, hvorefter turen går landet rundet i de kommende måneder. Desuden er der blevet genudsendt en remasteret udgave af ”Honeyburst” på både streaming og vinyl, endda med en stribe bonusnumre, hvoraf fire aldrig tidligere har været udgivet.

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Kærligheden lokker og kalder

Hej Tor
Gammel vise: Hvem har skrevet “Kærligheden lokker og kalder, kom lad os danse, du og jeg”.
Med venlig hilsen
Lars Thomsen, Klitmøller

Hej Lars
Jeg forstår godt, at du ikke har kunnet finde denne gamle sang, for en almindelig søgning giver kun et uddrag af Niels Skousens erindringsbog, hvor sanglinjen er nævnt – men uden yderligere oplysninger. Men det handler altså om den danske version af Oscar Strauss’ tema “La Ronde de l’Amour” fra filmen “La Ronde” fra 1950. Med Mogens Dams danske tekst hedder den “Kærlighedens karrusel”, og den blev i 1951 indspillet af Elsa Sigfuss med Kai Mortensens Kabaretorkester. Du kan genhøre den på Youtube.
Med venlig hilsen
Tor Bagger

Kategorier
Musiknyheder

Motown-legende i Danmark

I morgen får Danmark besøg af en sangerinde, som har været en superstjerne i snart 60 år, og som for tiden er ude på en turné med den passende undertitel ”Celebrating the Greatest #1 Hits”. For Diana Ross har haft et hav af store hits både som solokunstner og med ungdommens trio The Supremes, som oprindeligt udsendte en stribe singler i 1962 og 1963 uden nævneværdig succes, før de pludselig bragede igennem lydmuren med ”Where Did Our Love Go” i 1964. Komponisten Lamont Dozier, som var med til at skrive ”Where Did Our Love Go”, har forklaret i bogen ”Chicken Soup For the Soul: The Story Behind The Song”, at sangen blev skrevet med gruppen The Marvelettes i tankerne – men til hans store overraskelse afslog de tilbuddet. På det tidspunkt havde Dozier allerede fået indspillet musikken, så sangerinderne blot skulle supplere med sangen, og hans problem var nu, at der i Motown-pladeselskabet var en regel om, at komponisten selv måtte betale for band og studietid, hvis en sang endte med ikke at blive udgivet. For at snige sig uden om den udgift måtte han hurtigt finde et alternativ til The Marvelettes, og valget faldt på trioen The Supremes, som med otte fejlslagne singleudspil i bagagen ledte efter en chance mere. Forsangeren Diana Ross klagede godt nok over, at sangen lå alt for dybt til hendes stemme, men det skyldtes, at bandet havde indspillet musikken, så den ville passe godt til The Marvelettes. Det viste sig dog at klæde sangen, og ”Where Did Our Love Go” blev det første af en lang række store Supremes-hits som ”Baby Love”, ”Stop In the Name of Love” og ”You Can’t Hurry Love”. Som solokunstner føjede hun senere numre som “Upside Down”, “Why Do Fools Fall in Love”, “Chain Reaction” og “I’m Coming Out” til sin imponerende række af hits.

I morgen optræder den nu 79-årige Diana Ross med alle de største sange i Royal Arena i København som en del af turnéen ”The Music Legacy Tour”.

Kategorier
Brevkasse

Spørgsmål: Vise om Dragør

Hej Tor
Jeg husker brudstykker af en sang hvor Jesper Klein (eller?) synger noget i retningen af: “Vi byggede en kutter i Dragør” og resten af sangen/visen går så på, at alt er noget med Dragør, så som “Vi døbte den M/S Dragør” osv. Jeg kan ikke finde noget omkring visen overhovedet. Kan du hjælpe?
Mvh. Carsten

Hej Carsten
Jesper Klein er den rette mand at lede efter, og sangen her er fra hans tid i Klyderne sammen med Tom McEwan og Jess Ingerslev. Sangen hedder “Dragørvalsen” og stammer fra deres album “Kaptajn Klyde på scenekanten 4”. De to første vers viser meget godt, hvad man gør, hvis man har svært ved at finde noget, der rimer på Dragør: ”Engang da vi var i Dragør, vi byggede en kutter i Dragør. Så satte vi sejl i Dragør og døbte vor kutter til Dragør. Så gik vi en tur rundt i Dragør, og tog os en genstand i Dragør, og blev der om natten i Dragør, for vi var blevet glade for Dragør”. Du kan genhøre den på Youtube.
Med venlig hilsen
Tor Bagger